I fem år har Kolding haft sin egen Pride, og sådan bliver det ved med at være. Men skal det være som foregående år, mangler arrangementet penge, og derfor gik arrangørende onsdag offentligt ud for at søge sponsorater fra lokale erhvervsdrivende.
Af Thor Asmussen
En weekend i starten af august fylder regnbuens farver Kolding by. Der bliver danset og sunget langs den planlagte rute gennem byen, og flere events bliver afholdt. Alt sammen med formålet om at sætte fokus på og skabe bedre vilkår for seksuelle- og kønsminoriteter.
Men i år kan det måske se anderledes ud. I et Facebook opslag, kunne man onsdag se, at Kolding Pride søger sponsorater til dette års begivenhed. Som det ser ud nu, mangler de frivillige kræfter der står bag Priden, ikke kun penge, fortæller forperson Sandra Winther Møller.
”Pengene skal være der for at få det hele til at løbe rundt, men vi har før haft held med, at lokale firmaer har støttet med alt fra gratis maling til store rabatter på mad til deltagerne.”
Folkefesten, der første gang blev holdt i 2019, har været et fast inventar for LGBT+-miljøet siden. Selvom man under Covid-19 måtte ty til at lave en online Pride, har tilslutningen trods alt været stor.
Penge skal gå til scenelys og performere
Hvis Priden skal forgå som de andre år, mangler Kolding Pride lige nu mellem 15 – 20.000 kr. Pengene skal gå til at opføre en scene med tilhørende lys og lyd samt at sørge for, der bliver taget godt hånd om de inviterede DJs, dragqueens og andre gæster.
Man skal dog ikke være nervøs for, at Priden i år bliver helt aflyst, hvis det ikke lykkedes arrangørerne bag at samle pengene, forklarer Sandra Winther Møller.
”Vi aflyser ikke. Det gør vi ikke af ren stædighed. Så finder vi en masse tæpper, skraber sammen til en højtaler og finder nogle paller til at stå på. Så holder vi det selv.”
Kold Tidende har talt med Frede Rudolf, en af de to bronzevindere fra Kolding Klatreklub, om hans oplevelse til DM og hvad fremtiden skal bringe.
af Mads 55752@dmjx.dk
Over weekenden blev danmarksmesterskaberne i bouldering afholdt i København. I seniorfinalerne tog Thomas Kjær og Katrine Salling, fra den københavnske Dansk Bjerg og Klatreklub, guldmedaljerne. Men de københavnske konkurrenceklatrere skal muligvis snart kigge sig over skuldrene.
Kolding Klatreklub var nemlig stærkt repræsenteret ved mesterskabet, især i ungdomskategorierne, hvor det blev til tre finalepladser og to podiepladser til klubbens medlemmer. I U18 kategorien tog både Rebecca Sandfeld og Frede Rudolf en bronzemedalje.
Trods sin unge alder er Frede Rudolf lidt af en veteran indenfor konkurrenceklatring. Han har været på u-landsholdet i fire år, og han har intet mindre end fire DM-titler under bæltet i ungdomsrækkerne. Tre i lead og en i bouldering.
Klatring har altid været en del af den unge koldingensers liv. Hans far, Mikkel Rudolf, var i sin tid med til at starte Kolding Klatreklub.
”Min far han er en af ’the OG’s’. Han har været hernede længere tid end jeg har levet,” siger Frede med et smil, mens vi sidder ved et klubbens runde borde.
Så Frede er født ind i miljøet. Men faktisk var det først for fem år siden, at han for alvor synes det var rigtig fedt at klatre. Herfra gik det til gengæld også hurtigt slag i slag, som trofæskabet vidner om.
Marginaler fra guldet
Lørdagens bronzemedalje var dog en ny oplevelse, fordi Frede har udelukkende vundet ædlere metal, når han har deltaget til danmarksmesterskaberne.
Efter en enormt tæt konkurrence blev det marginaler, der adskilte gulv, sølv og bronze. Frede var en enkelt bevægelse fra at tage guldet. Var den lykkedes, så havde podiet set helt anderledes ud. Men det tager han med ophøjet ro og fokuserer på det positive.
”Klatremæssigt kunne det næsten ikke have været bedre. Jeg er jeg ikke utilfreds. Jeg synes jeg klatrede rigtig fint og roligt. Bedre end tidligere i den her og andre sæsoner”
Samtidigt hilser Frede den øgede konkurrence velkommen og glæder sig på sine konkurrenters vegne.
”Alle kunne have taget sejren i lørdags. Det er mega fedt, at vi er kommet til et punkt i dansk klatring, hvor man virkelig skal kæmpe for placeringerne.”
Ifølge den unge klatrer er der ingen spidse albuer i konkurrencefeltet, tværtimod forsøger de at løfte hinandens niveau. Der er ikke just nogle stridige rivaliseringer, faktisk er han tætte venner med guldvinder Malte Simonsen, som også er en god træningsmakker.
”Jeg er virkelig glad for feltet og alle gutterne der er med,” siger Frede.
Mere guld og mere klippe
Undervejs i vores samtale får Frede Rudolf lykønskninger for sin medalje, han takker pænt og smiler bredt. Men der er ingen hvilen på laurbærrene. Ambitionerne for resten af klatresæsonen er skyhøje.
Det er blevet til tre guldmedaljer i tre forsøg til DM i lead, senest på hjemmebane i Kolding. Næste danmarksmesterskab er i Aarhus d. 21. september, og Frede har intentioner om, at det også skal blive fire ud af fire.
”Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte min ’streak’,” siger han tilbagelænet, men nedtoner straks betydningen en smule.
”Det er bare lidt en sjov gimmick, jeg godt kunne tænke mig at have.”
Sjov virker til at være et nøgleord for Frede. Det handler om at have det sjovt med klatringen. Men det er ikke bare spas og løjer for den unge mand. Han fortæller reflekteret om at håndtere modgang, og om hans fokus på have en bæredygtig tilgang til hans sport, hvor forventningerne og det pres, som følger med resultaterne ikke bliver nedslidende og skadeligt for klatrelysten.
Når Frede tænker længere frem end den indeværende klatresæson, håber han på at komme udenfor, udforske nye steder og klatre på rigtige klipper med hans venner. Konkurrencerne er fede, men ikke det vigtigste.
”Det vigtigste for mig, det er at klatre udendørs. Jeg synes det er essensen af vores sport”
Frede i sit element på ‘kaosvæggen’ i Kolding Klatreklub.
En del af talentfabrikken i Kolding
Adspurgt om fremtiden taler Frede Rudolf også om at vise klatring til folk, der ikke har prøvet det før. Give noget videre af det, som han selv har fået i hans lokale klub.
Så Frede træner blandt andet begge klubbens juniorhold i klubben, og nyder det i stor stil. Han peger selv på dygtige frivillige træner som udslagsgivende for, at man hidtil har set så mange dygtige klatrere komme ud af Kolding. Men et godt og trygt miljø er også afgørende, og at bidrage til skabelsen af det, ligger den unge mand på sinde.
”Jeg har tænkt rigtig meget over det,” fortæller han og betoner vigtigheden af et sundt miljø.
”I talentudvikling er det bare vigtigt. Så jeg prøver at være med til at bringe det videre og skabe et godt og trygt miljø for alle.”
Fire hurtige til Frede Rudolf
Boulder eller lead?
”Årh, den er svær! Så skulle det være lead”
Inde eller ude?
”Ude”
Favorit klatredestination?
”Jeg er rigtig vild med Siurana i Spanien. Men Bornholm er virkelig også vokset på mig, fordi det er hyggeligt og alle kan være med. Innsbruck kunne også godt komme på listen, det kan lidt af det hele.”
Børne- og Uddannelsesudvalgets nye tildelingsmodel har mødt kritik fra flere sider. Nu kritiseres forslaget for primært at være et forsøg på at flytte fokus fra det faktum, at kommunens folkeskoler fortsat ikke får de penge, som der menes, de desperat har brug for.
I et debatindlæg, udgivet af Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund i maj 2023, beskriver Lasse Porsgaard Birkelund, hvordan Kolding Kommune ligger nummer 98 ud af 98 kommuner på listen over udgifter per elev i folkeskolen i 2023. Foto: kolding.dk
Af Luna Thomsen
I Kolding Kommune er der for nylig blevet fremlagt et forslag om en ny tildelingsmodel, der lyder på, at de enkelte folkeskoler nu selv skal betale regningen, når en elev visiteres til et specialtilbud. Ideen er dermed at give skolerne incitament til at få færre elever visiteret til eksterne specialtilbud, og at pengene i stedet bruges til alternative tiltag ude på skolerne.
Ifølge JydskeVestkysten er forslaget blevet mødt med hård kritik fra flere af kommunens skolebestyrelser. Nu tilslutter Lasse Porsgaard Birkelund, faglig sekretær og hovedbestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforening, sig kritikken.
Det vigtigste mangler
Lasse Porsgaard Birkelund mener ikke, at den nye måde at fordele ressourcer på vil have en betydelig indflydelse på skolerne. Han påpeger, at det ikke hjælper at omfordele midler internt, når Kolding Kommune stadig ligger blandt de kommuner i landet, der investerer færrest penge pr. folkeskoleelev. Birkelund udtrykker bekymring for, om politikerne kommer til at fremstiller det, som om skolerne får flere midler, selvom det ikke er virkeligheden.
”Jeg synes jo, at politikerne burde arbejde for, at folkeskolerne får de penge, de har brug for, i stedet for bare at flytte de penge, der ikke er nok, rundt internt,” lyder det fra Lasse Porsgaard Birkelund.
”Det her ligner mest af alt et forsøg på at fjerne fokus fra det, som det hele handler om – at kommunen stadig ikke vil afsætte flere penge til folkeskolerne.”
Hans Holmer, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, afviser dog, at forslaget om en ny tildelingsmodel skulle være et forsøg på at få det til at se ud, som om folkeskolerne får flere penge, uden at dette faktisk er tilfældet.
”Jeg synes egentlig, at vi er ret tydelige i at sige, at det her ikke bringer flere penge ind til folkeskolerne. Det er stadig de samme penge, vi snakker om. Så det handler ikke om, at vi skal have det til at se ud, som om der kommer flere midler ind på folkeskoleområdet, for det gør der ikke.”
Holmer lægger vægt på, at der ”ikke kommer en krone mere ind på skoleområdet med den her model”, men at det sådan set heller ikke er det, der har været tilgangen til det.
Ifølge Hans Holmer er den nye model en måde at omfordele nogle midler, så de når ud på skolerne tidligere end de gør i dag. Han mener, at man så i højere grad har mulighed for at iværksætte ekstra tiltag – og på den måde holde flere børn med særlige behov på folkeskolerne.
Mangel på midler
I et læserbrev, publiceret af JydskeVestkysten, skriver Hans Holmer, i samarbejde med Børne- og Uddannelsesudvalgets næstformand Tobias Jørgensen, følgende:
”Det er vores opfattelse, at alle i udvalget fortsat bakker op om, at vi fortsat skal have fokus på faglighed og styrke vores skoleledere, lærere og pædagoger med kompetenceløft og flere ressourcer. Det er samtidig vores mål, at vi ved de kommende budgetforhandlinger får flere midler til ressourcer og kompetenceløft på både skole- og daginstitutionsområdet.”
Det er da også netop disse ”flere” midler, som Lasse Porsgaard Birkelund efterspørger. Han har tidligere været ude at kritisere Kolding Kommune for ikke at tildele kommunens folkeskoler de nødvendige ressourcer.
Et nyt samarbejde mellem Kolding Storcenter og Kolding Bingo kulminerede tirsdag aften, hvor mere end 400 koldingensere var taget til bingoaften i storcenteret. Arrangørerne kalder det for en succes – og er sikre på, at det kommer til at ske igen.
Flere af de 400 deltagere til bingoaftenen mødte op allerede klokken 18, selvom dørene først åbnede klokken 19
Foto og tekst af Mads Wildenhoff Pedersen og Otto Christian Korse
“Det hedder ikke banko. Det er bingo, vi spiller hos os”, lyder det fra Bonnie Nielsen, der er formand i Kolding Bingo. Hun står på et lille podie og taler til den store forsamling.
Kolding Storcenter og Kolding Bingo har indgået et samarbejde om en bingoaften, og det er derfor, at 400 mennesker er mødt op tirsdag aften. Selvom stemningen kan virke intens til at starte med, er alle mødt op for vinde én af de mere end 150 hovedpræmier.
Det store fremmøde kommer efter en månedlang proces, og aftenens arrangement kaldes en stor succes af arrangørerne. De flere hundrede præmier fylder halvdelen af scenen og Kolding Bingos mange ildsjæle iler i samarbejde med storcentrets ansatte rundt for at dele præmier ud, skabe god stemning og danne rammer om det, der skal være en god aften i Kolding Storcenter.
Og sikke en aften, det endte med at blive til, mener Bonnie Nielsen, der sammen med nogle af deltagerne var ærgerlige over, at aftenen var så hurtigt ovre.
”Jeg kunne høre, at gæsterne tog positivt imod selve idéen. De ville måske gerne bare have haft, at det havde varet et par timer i stedet for halvanden. Og det kan jeg jo kun tage til mig og ændre til næste gang”.
Denne udlægning af aftenen er Anna Elisabeth Lausten og Anne Hald Blouner enige i.
De sidder til dagligt i Kolding Storcenters marketingafdeling, og de var med, da det gik løs under aftenens bingo-forløb. Det stod hurtigt klart for dem, at arrangementet var en stor succes.
“Lige nu har vi det sådan ‘okay, det her, det kan noget’!”
Vognen med sidegevinster var proppet med gaver til de mange vinderes naboer
Aldersdiversitet er ikke noget tilfælde
Numrene bliver kaldt ud i høj hastighed – omtrent tre til fire sekunder er der mellem hvert tal. Helt stille er der, når tallene bliver kaldt op, og når der en sjælden gang i mellem er en heldig koldingenser, som vinder, der råber ’bingo’, bliver det som vanligt efterfulgt af en kollektiv ærgrelse skarpt efterfulgt af en munter summen i salen.
Den hurtige opremsning af bingo-tallene kræver koncentration. Deltagerne til bingoaftenen er meget diverse i alderen, og med fuld koncentration klarer de den. Aldersdiversiteten er ikke noget tilfælde, forklarer Anne Hald Blouner.
”Det har været planen at skabe noget lokalt og fællesskabsfremmende for voksenpublikummet – for vi laver primært kun arrangementer for børnefamilier”.
Det var ikke kun bingo der blev spillet. Pludseligt fik alle deltagere at vide, at de skulle kigge under deres stol – 10 heldige deltagere havde vundet en ekstrapræmie
Tiden flyver, når man spiller bingo
Da en dame vinder tre ud af de seneste fire rækker, skaber bingo-hattricket både forundring og respekt blandt de andre deltagere. Det går hurtigt denne tirsdag aften på Store Torv, og det er fordi folk hygger sig, tror Bonnie Nielsen, der bemærker, at ryger-publikummet ikke har givet lyd fra sig.
”Jeg kunne høre, at folk sagde, at de havde hygget sig, og at tiden var fløjet afsted. Der kom et par rygere op, der sagde, at de slet ikke havde tænkt på at skulle have en smøg på noget tidspunkt – selvom vi havde spillet i snart to timer der. Så det må jo have betydet, at de har været underholdt”.
Den store efterspørgsel på aftenens arrangement viser sig allerede under selve arrangementet. En forbipasserende råber ”banko!”, og spillet stoppes kortvarigt. Bonnie spotter hurtigt, at det ikke er en betalende gæst og udbryder ”der var vist en, der ikke havde fået billet, der gerne ville være med”.
Men den uheldige forbipasserende, der ikke nåede at købe en billet kan ånde lettet op. For ifølge arrangørerne af bingoaftenen er der ingen tvivl om, at det kommer til at ske igen – og det gælder både for Kolding Storcenter og Kolding Bingo.
Lige ved og næsten – ikke alle plader gav gevinst
Vil gentage succesen
”Nu skal vi lige have evalueret på det fra begge parters side af, og så tænker jeg da, at vi får lavet en ny aftale om endnu et event”, siger Bonnie Nielsen, mens der ingen tvivl er hos Anne Hald Blouner:
”Det kommer 100 procent til at ske igen. Folk har allerede spurgt ind til det. Jeg kunne forestille mig, at det kommer til at ske en gang i efteråret”.
Birthe Christensen var en af aftenens helt store vindere – hun vandt et 55 tommer TV
Grænseværdierne for pesticidrester i grundvandsboringer er overskredet i flere af boringerne i Kolding. Problemet med drikkevandskvaliteten skal vandværkerne selv løse, og der er forskellige bud på den bedste løsning.
Af Mille Lund Harbøll
Søndre vandværk ejet af Trefor Vand i Kolding Kommune. Foto: Trefor Vand
Der er pesticidrester i dansk drikkevand. Det viser tallene fra Naturfredningsforeningens rapport pr. 5. marts. Dette gælder også boringer i Kolding kommune. Det skriver blandt andre JydskeVestkysten.
Det er nu vandværkernes opgave at sikre sig, at grundvandet i Kolding bliver så rent, at det kommer under grænseværdien på 0,1 mikrogram pesticider pr. liter.
Spørgsmålet er, hvordan de har tænkt sig at løfte opgaven.
I Trefor Vand, har de ifølge ingeniør Charlotte Smith Vesterlund, fundet pesticiderester, der oversteg grænseværdierne i tre ud af de 20 boringer, de har i Kolding.
Derfor har Trefor Vand fået tilladelse til at udbygge deres vandværker til at kunne rense det grundvand, der ender hos borgerne. Selv mener Charlotte Vesterlund, at projektet vil være oppe at køre om en måneds tid.
“Projektet er ikke startet op endnu for vores vedkommende, men den ene container er placeret, og den anden er næsten på vej. Så inden for en lille måneds tid tror jeg, de kører og er i drift. Det håber vi i hvert fald på”.
Fem år til plan A og mange bud på plan B
Det rene drikkevand har vandværkerne ifølge en aftale med Kolding Kommune indtil 2028 til at opnå, fortæller Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Klima- og miljøudvalget ved Kolding Kommune.
Lykkedes det ikke for Trefor Vand og de andre vandværker at rense grundvandet tilstrækkeligt inden 2028, skal de stå klar med en nødløsning, fortæller Jørn Chemnitz.
“Der skal ligge en køreplan for: ‘hvad gør vi så, hvis det ikke lykkedes?’”
Nødplanen, eller plan B, som Jørn Chemnitz kalder det, skal ligge klar på Kolding Kommunes bord i maj 2025.
Ifølge Hans Ulrik Mikkelsen, der er bestyrelsesformand for det lokale vandværk, Vonsild vandværk, kan man enten flytte boringerne, eller blive ved med at rense grundvandet.
At rense grundvandet ser Jørn Chemnitz dog ikke som en permanent løsning. Han ønsker ikke at bryde den danske tradition med ikke at rense vores grundvand.
Spørger man Charlotte Vesterlund fra Trefor Vand, har hun et andet forslag. Hun mener, at man ville skulle iværksætte projekter i form af mini-rensningsanlæg eller mini-vandværker, der kunne supplere de større vandværker og boringer.
Skulle man vælge at åbne nye boringer, understreger Charlotte Vesterlund, at det er vigtigt ikke at sløjfe de forurenede boringer. Det vil nemlig betyde en risiko for, at de forurener de omkringliggende boringer eller grundvandsmagasiner.
Boringen skal derimod holdes kørende, og det forurenede vand skal føres uden om vandværkerne, der leverer vand til borgerne, indtil vandet igen er rent.
Trods tallene fra Naturfredningsforeningens rapport, mener Charlotte Vestlund ikke, at borgerne i Kolding har grund til bekymring, når de åbner for hanen.
“Absolut ikke. Det er noget rigtigt, rigtigt fint vand de får”.
Til borgermødet d. 4. marts præsenterede Naturstyrelsen planer om at omdanne 250 hektar landbrugsjord til naturområde. Projektet blev præsenteret i samarbejde med Better Energy, der også har i sinde at etablere en solcellepark i det nye område. Detaljerne omkring samarbejdet er endnu ikke helt fastlagte, men uanset aftalen med Better Energy regner Naturstyrelsen med at kunne beskytte højmosen i Svanemosen yderligere.
Af Alexander Christian Vittrup
Søen ved Svanemosen. Foto fra Naturstyrelsens hjemmeside.
Naturstyrelsen præsenterede i samarbejde med blandt andet Better Energy en plan om dannelsen af nye naturarealer. Dette skete på et borgermøde mandag d. 4. marts i Kolding Kommune. Naturstyrelsens plan involverer 250 hektar landbrugsjord, som kan laves om til nye gode naturområder.
Men så kan man jo spørge sig selv, hvordan laver man landbrugsjord om til god natur?
Inken Breum Larsen, der er Skovridder i trekantområdet og fortaler for projektet, forklarer, at planen er at udjævne og fylde grave og grøfter i området. Grøfter og grave har normalt til formål at dræne vand væk fra markerne og give plads til landbrug. Ved at fjerne grøfterne kan man sørge for, at regnvand bliver på marken, hvor der kan blive dannet et vådområde, hvilket er til gavn for naturen. Inken Breum Larsen udtaler:
”Hvis man skal have naturlige hydrologiske forhold igen, så skal dræn og grøfter afbrydes”.
Projektet bliver fortaget blandt andet i samarbejde med Better Energy, der præsenterede deres ambitioner om at bygge nye solcelleparker i området til borgermødet. Et samarbejde, som Inken Breum Larsen mener, vil muliggøre og finansiere omdannelsen af landbrugsjord til naturområder:
”Jeg forventer, at vi kan lave en aftale med Better Energy om, at vi kan vådgøre nogle af de arealer, som de opkøber, og pålægge områderne en vådområdedeklaration, og dermed beholde dem som naturarealer”, siger Inken Breum Larsen.
En vådområdedeklaration er en måde, hvorpå Naturstyrelsen kan bestemme, at et vådområde ikke må ændres. Det betyder, at ingen kunstig gødning, sprøjtemidler eller dræning er tilladt inden for det bestemte område.
Inken Breum Larsen pointerer dog, at Naturstyrelsen har i sinde at gennemføre naturprojektet uanset om samarbejdet med Better Energy skulle blive til noget eller ej. Både omdannelsen til naturområde og etableringen af en solcellepark ville nemlig være med til at beskytte højmosen.
”Når landbrugsarealerne bliver omdannet, enten til solcelleparker eller naturarealer, så sørger man for, at jorden ikke bliver gødet, og nærringstoffer ikke kan sive ind i højmosen, der jo ellers er og skal forblive meget næringsfattig”.
Højmosen i Svanemosen. Foto fra Naturstyrelsens hjemmeside.
Baggrunden for Naturstyrelsens plan er landbrugsaftalen fra d. 4. oktober 2021 samt klima-lavbundsordningen. Denne aftale går ud på, at 100.000 hektar land skal omdannes fra landbrugsjord til naturområder. Ved at beskytte og vedligeholde tørv-områder, såsom Svanemosen, sørger man for, at CO2 bliver bundet i jorden og ikke frigjort i atmosfæren.
Naturstyrelsens projekt afhænger af de 19 lodsejere, der ejer den jord, hvorpå naturområderne skal etableres. Projektet har fået penge til at opkøbe de forskellige jordområder fra deres nuværende ejere. Det er frivilligt for lodsejerne, om de vil være en del af projektet, men Inken Breum Larsen krydser fingre:
“Vi håber bare, at vi giver folk et godt tilbud. Hvis nogle af de store landbrugsejere ikke vil sælge deres jorde, så vil det blive svært for os at få gennemført dette projekt”.
