Kold Tidende har løbet den ekstra meter i jagten på at finde det perfekte pizzaslice i ’Slice Town’. Se rangeringen i artiklen.

Af Redaktionen

Kolding kaldes for ‘Slice Town’. Sådan er det bare. Men hvorfor det er lige netop Kolding, der kaldes for ‘Slice Town’, er ikke helt fastlagt, men tilbage i 1990’erne skulle det angiveligt have været den by med flest pizzeriaer pr. indbygger. Sådan lyder historien i hvert fald i folkemunde.

Med den historie in mente drog redaktionen til Kolding for at teste de mange pizzeriaer, men da vi ankom, måtte vi erkende, at ’Slice Town’-øgenavnet var noget opblæst. For pizzeriaer var der ikke mange af. Og den idé om, at man knap kunne gå 10 meter uden at støde på den friske duft af stenovnspizza, braste hurtigt. Der var i stedet en klar lugt af stald og Maxi Zoo i midtbyen.

Ikke desto mindre var det oplagt for Kold Tidendes redaktion at komme til bunds i, hvor man får det bedst slice henne – og dette eventyr skulle udfolde sig over de næste fire dage.

Fire dage er ikke lang tid til at lave en dybdeborende artikel, som analyserer samtlige slices ned til mindste detalje. I stedet har vi har testet dem, vi kunne nå, og som poppede op, når man søgte på Google. Er det etisk journalistik eller har vi blot testet dem, der bruger flest penge på marketing? Det må være op til læseren.

Fælles for redaktionen var det, der klassificerer et godt pizzaslice. Det skal være en tynd bund, men samtidigt med struktur nok til at det har en vis form for rygrad. Det skal være crispy, men uden at det er tørt som pap. Pepperonien ovenpå skal være smagfuld og have noter af alt det, man forbinder med en tur til Italien. Osten skal agere som den altmuligmand, der får det hele til at spille – limen, der binder hele mesterværket sammen. Og sidst men ikke mindst skal tomatsovsen agere som bassen i et band. Den skal sætte tempoet og diktere fra baggrunden af, men den må aldrig stjæle fokus. En yderst svær balancegang.

Med en bane, der nu var kridtet op, kunne redaktionen gå amok i Koldings pizza-mekka.

Madkassen

”Er det Koldings bedste slice, man får her?”, spørger vi, da vi træder ind ad døren på Madkassen. ”Velkommen til”, bliver der prompte svaret af manden bag disken. Så var standarden sat, og redaktionen var klar på at få det, de var kommet efter: Koldings bedste slice.

Et billede siger ofte mere end tusind ord, men dette er ikke tilfældet her. Fordi IPhones portrætfunktion har gjort Madkassen en kæmpe tjeneste – slicet ser langt bedre ud, end hvad det var. Første bid, som selvfølgelig er den vigtigste, var som at tage en bid af Sahara. Bunden var enormt tør, og var så sprød, at det var et julemirakel i marts måned, at ingen flænsede deres gane op.  

Pizzamanden havde solgt os en drøm, men serveret os et meget, meget ringe pizzaslice. Sikke en skuffelse.

Sason Pizza

To kolde, frosne bøffer lå på Sason Pizzas stegeplade, da vi kom ind i butikken. Bøfferne lå der bare, og den velkendte syden, der normalt er, når en bøf ligger på en grill, var der ikke. Stegepladen var kold, og blev langsomt varmet op under vores besøg – det skabte en dejlig kogt bøf, som hvem end, der havde bestilt en burger, skulle have.

Vi skulle heldigvis ikke have en kogt burger, så vi bestilte et slice hver, der blev hevet direkte ud af køleskabet og smidt i ovnen.

’Kogt burger’-gate havde hylet os lidt ud af den, men det skulle ikke stå i vejen for en ordentlig og fair anmeldelse af Sason Pizza, der selvfølgelig ikke skulle have minus for deres burger-praksis, når vi anmelder slices.

Da slicet ankom, kunne end ikke IPhones portrætfunktion redde det.  Her fortæller billedet en bedre fortælling, end vi er i stand til. Et tørt og intetsigende pizzaslice, der næppe vinder Michelin-stjerner indenfor den nærmeste fremtid.

Yummy Pizza & Grillbar

Vi troede egentligt, at Yummy Pizza var en af de mange steder, der havde drejet nøglen om som følge af den hårde pizza-konkurrence i Kolding midtby. Men ak, vi tog fejl. For Yummy Pizza gider bare ikke det frokost-fis, der ellers tit bliver forbundet med et slice.

Derfor skulle vi vente lidt, før vi kunne tage på Yummy Pizza, der i allerhøjeste grad levede op til navnet. Stedet er nærmest bare et hul i væggen på Låsbygade, men sikke et hul, det er.

For chefen bag disken tryllede, og der blev disket op med et formidabelt slice af slagsen. Der var saft og kraft i smagen, og der var blevet kælet for detaljerne. Yummy Pizza er nået så langt man kan, med en konventionel ovn – og stor cadeau for det.

Marco Polo

Et stenkast fra Madkassen ligger Marco Polo, der bliver – må vi antage – drevet af nogle af den tidligere opdagelsesrejsendes efterkommere. Masser af plads er der, og de store pizzaer, hvor slicet bliver udskåret fra står lige i indgangen som et blikfang – og det fungerer.

Marco Polo (stedet, ikke den opdagelsesrejsende) serverer også en rulle-slice, som mest af alt bare er en forvirret salatpizza. Men det er ikke det, vi er her for. Vi er her for deres slice, som er enestående, må vi bare sige. Kvantitet er ikke altid lig kvalitet, men i dette tilfælde går de to hånd i hånd, da det både var et kæmpe slice, som også smagte henrivende. Et saftigt slice, der overhovedet ikke dryppede – et unikum i pizzaverdenen.

Victorias

Nu bevæger vi os derop op, hvor det bliver rigtig spændende. Men det skulle man ikke tro, da man træder ind på Victorias. For da redaktionens udsendte træder ind ad døren, er der helt stille i restauranten. Ingen musik, ingen kunder, ingen ansatte. Bare en spøgelsesrestaurant, hvor der ingen mennesker var. Heldigvis var der en klokke på disken, man kunne ringe på, men heller ikke den kunne trylle en ansat frem.

Eller det vil sige, at der skulle flere klik på klokken til, at en noget irriteret pizzamand trådte frem fra det mørke bagkøkken. Man skulle tro, det var Ferb fra ’Phineas og Ferb’, for ikke ét ord sagde han – men han tog imod vores ordre og tryllede en formidabel pizza frem.

Victorias har en stenovn, og det kunne smages. De er sågar så glade for den, at der på deres skilt udadtil blot står ”pizza bagt i stenovn”. Også uden stort begyndelsesbogstav, og i skrifttypen calibri brødtekst. Det var først, da vi kom indenfor, at vi fandt ud af, at deres navn var Victorias. Men når man har så god en stenovn, så er det forståeligt, at man også gerne vil vise det.

Fire & Stone

Og netop en konkurrerende stenovns-ejer skulle der til, før Victorias kunne blive slået. Meget lig den butikstendens, der er i Kolding, skulle man ikke til midtbyen, men derimod til storcenteret for at finde det bedste slice.

Hos Fire & Stone serverede de det, redaktionen mener, er det bedste slice i Slice Town. Bunden smagte af den lækre stenovn, og fyldet ovenpå var perfekt. Restaurantens interiør kunne ikke være mere storcenteragtigt, men det var fuldstændig ligegyldigt, for deres slice var genialt – intet mindre.

Billedet af Fire & Stones slice snyder en smule, for det er langt, langt bedre end det, det ligner på billedet. Så skal man forstå smagen, skal man prøve slicet.

‘Slice Town’ kommer ikke af kvaliteten

Alt i alt er det ikke på kvaliteten af deres slice, at Kolding kaldes for ’Slice Town’. Det er, som historien også går på, på grund af pizzeriaer pr. indbygger, at Kolding er Slice Town.

En hæsblæsende uge har stået i ’slicets’-tegn, og vi takker, bukker og nejer fra JydskeVestkystens lokaler, inden vi drager tilbage til Aarhus.