Kritikken af ny tildelingsmodel fortsætter: ”Fjerner fokus fra det, som det hele handler om – at kommunen stadig ikke vil afsætte flere penge til folkeskolerne”
Børne- og Uddannelsesudvalgets nye tildelingsmodel har mødt kritik fra flere sider. Nu kritiseres forslaget for primært at være et forsøg på at flytte fokus fra det faktum, at kommunens folkeskoler fortsat ikke får de penge, som der menes, de desperat har brug for.
Af Luna Thomsen
I Kolding Kommune er der for nylig blevet fremlagt et forslag om en ny tildelingsmodel, der lyder på, at de enkelte folkeskoler nu selv skal betale regningen, når en elev visiteres til et specialtilbud. Ideen er dermed at give skolerne incitament til at få færre elever visiteret til eksterne specialtilbud, og at pengene i stedet bruges til alternative tiltag ude på skolerne.
Ifølge JydskeVestkysten er forslaget blevet mødt med hård kritik fra flere af kommunens skolebestyrelser. Nu tilslutter Lasse Porsgaard Birkelund, faglig sekretær og hovedbestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforening, sig kritikken.
Det vigtigste mangler
Lasse Porsgaard Birkelund mener ikke, at den nye måde at fordele ressourcer på vil have en betydelig indflydelse på skolerne. Han påpeger, at det ikke hjælper at omfordele midler internt, når Kolding Kommune stadig ligger blandt de kommuner i landet, der investerer færrest penge pr. folkeskoleelev. Birkelund udtrykker bekymring for, om politikerne kommer til at fremstiller det, som om skolerne får flere midler, selvom det ikke er virkeligheden.
”Jeg synes jo, at politikerne burde arbejde for, at folkeskolerne får de penge, de har brug for, i stedet for bare at flytte de penge, der ikke er nok, rundt internt,” lyder det fra Lasse Porsgaard Birkelund.
”Det her ligner mest af alt et forsøg på at fjerne fokus fra det, som det hele handler om – at kommunen stadig ikke vil afsætte flere penge til folkeskolerne.”
Hans Holmer, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, afviser dog, at forslaget om en ny tildelingsmodel skulle være et forsøg på at få det til at se ud, som om folkeskolerne får flere penge, uden at dette faktisk er tilfældet.
”Jeg synes egentlig, at vi er ret tydelige i at sige, at det her ikke bringer flere penge ind til folkeskolerne. Det er stadig de samme penge, vi snakker om. Så det handler ikke om, at vi skal have det til at se ud, som om der kommer flere midler ind på folkeskoleområdet, for det gør der ikke.”
Holmer lægger vægt på, at der ”ikke kommer en krone mere ind på skoleområdet med den her model”, men at det sådan set heller ikke er det, der har været tilgangen til det.
Ifølge Hans Holmer er den nye model en måde at omfordele nogle midler, så de når ud på skolerne tidligere end de gør i dag. Han mener, at man så i højere grad har mulighed for at iværksætte ekstra tiltag – og på den måde holde flere børn med særlige behov på folkeskolerne.
Mangel på midler
I et læserbrev, publiceret af JydskeVestkysten, skriver Hans Holmer, i samarbejde med Børne- og Uddannelsesudvalgets næstformand Tobias Jørgensen, følgende:
”Det er vores opfattelse, at alle i udvalget fortsat bakker op om, at vi fortsat skal have fokus på faglighed og styrke vores skoleledere, lærere og pædagoger med kompetenceløft og flere ressourcer. Det er samtidig vores mål, at vi ved de kommende budgetforhandlinger får flere midler til ressourcer og kompetenceløft på både skole- og daginstitutionsområdet.”
Det er da også netop disse ”flere” midler, som Lasse Porsgaard Birkelund efterspørger. Han har tidligere været ude at kritisere Kolding Kommune for ikke at tildele kommunens folkeskoler de nødvendige ressourcer.
