Category: Politik

Et stykke af Kolding: Jagten på det perfekte ’slice’

Kold Tidende har løbet den ekstra meter i jagten på at finde det perfekte pizzaslice i ’Slice Town’. Se rangeringen i artiklen.

Af Redaktionen

Kolding kaldes for ‘Slice Town’. Sådan er det bare. Men hvorfor det er lige netop Kolding, der kaldes for ‘Slice Town’, er ikke helt fastlagt, men tilbage i 1990’erne skulle det angiveligt have været den by med flest pizzeriaer pr. indbygger. Sådan lyder historien i hvert fald i folkemunde.

Med den historie in mente drog redaktionen til Kolding for at teste de mange pizzeriaer, men da vi ankom, måtte vi erkende, at ’Slice Town’-øgenavnet var noget opblæst. For pizzeriaer var der ikke mange af. Og den idé om, at man knap kunne gå 10 meter uden at støde på den friske duft af stenovnspizza, braste hurtigt. Der var i stedet en klar lugt af stald og Maxi Zoo i midtbyen.

Ikke desto mindre var det oplagt for Kold Tidendes redaktion at komme til bunds i, hvor man får det bedst slice henne – og dette eventyr skulle udfolde sig over de næste fire dage.

Fire dage er ikke lang tid til at lave en dybdeborende artikel, som analyserer samtlige slices ned til mindste detalje. I stedet har vi har testet dem, vi kunne nå, og som poppede op, når man søgte på Google. Er det etisk journalistik eller har vi blot testet dem, der bruger flest penge på marketing? Det må være op til læseren.

Fælles for redaktionen var det, der klassificerer et godt pizzaslice. Det skal være en tynd bund, men samtidigt med struktur nok til at det har en vis form for rygrad. Det skal være crispy, men uden at det er tørt som pap. Pepperonien ovenpå skal være smagfuld og have noter af alt det, man forbinder med en tur til Italien. Osten skal agere som den altmuligmand, der får det hele til at spille – limen, der binder hele mesterværket sammen. Og sidst men ikke mindst skal tomatsovsen agere som bassen i et band. Den skal sætte tempoet og diktere fra baggrunden af, men den må aldrig stjæle fokus. En yderst svær balancegang.

Med en bane, der nu var kridtet op, kunne redaktionen gå amok i Koldings pizza-mekka.

Madkassen

”Er det Koldings bedste slice, man får her?”, spørger vi, da vi træder ind ad døren på Madkassen. ”Velkommen til”, bliver der prompte svaret af manden bag disken. Så var standarden sat, og redaktionen var klar på at få det, de var kommet efter: Koldings bedste slice.

Et billede siger ofte mere end tusind ord, men dette er ikke tilfældet her. Fordi IPhones portrætfunktion har gjort Madkassen en kæmpe tjeneste – slicet ser langt bedre ud, end hvad det var. Første bid, som selvfølgelig er den vigtigste, var som at tage en bid af Sahara. Bunden var enormt tør, og var så sprød, at det var et julemirakel i marts måned, at ingen flænsede deres gane op.  

Pizzamanden havde solgt os en drøm, men serveret os et meget, meget ringe pizzaslice. Sikke en skuffelse.

Sason Pizza

To kolde, frosne bøffer lå på Sason Pizzas stegeplade, da vi kom ind i butikken. Bøfferne lå der bare, og den velkendte syden, der normalt er, når en bøf ligger på en grill, var der ikke. Stegepladen var kold, og blev langsomt varmet op under vores besøg – det skabte en dejlig kogt bøf, som hvem end, der havde bestilt en burger, skulle have.

Vi skulle heldigvis ikke have en kogt burger, så vi bestilte et slice hver, der blev hevet direkte ud af køleskabet og smidt i ovnen.

’Kogt burger’-gate havde hylet os lidt ud af den, men det skulle ikke stå i vejen for en ordentlig og fair anmeldelse af Sason Pizza, der selvfølgelig ikke skulle have minus for deres burger-praksis, når vi anmelder slices.

Da slicet ankom, kunne end ikke IPhones portrætfunktion redde det.  Her fortæller billedet en bedre fortælling, end vi er i stand til. Et tørt og intetsigende pizzaslice, der næppe vinder Michelin-stjerner indenfor den nærmeste fremtid.

Yummy Pizza & Grillbar

Vi troede egentligt, at Yummy Pizza var en af de mange steder, der havde drejet nøglen om som følge af den hårde pizza-konkurrence i Kolding midtby. Men ak, vi tog fejl. For Yummy Pizza gider bare ikke det frokost-fis, der ellers tit bliver forbundet med et slice.

Derfor skulle vi vente lidt, før vi kunne tage på Yummy Pizza, der i allerhøjeste grad levede op til navnet. Stedet er nærmest bare et hul i væggen på Låsbygade, men sikke et hul, det er.

For chefen bag disken tryllede, og der blev disket op med et formidabelt slice af slagsen. Der var saft og kraft i smagen, og der var blevet kælet for detaljerne. Yummy Pizza er nået så langt man kan, med en konventionel ovn – og stor cadeau for det.

Marco Polo

Et stenkast fra Madkassen ligger Marco Polo, der bliver – må vi antage – drevet af nogle af den tidligere opdagelsesrejsendes efterkommere. Masser af plads er der, og de store pizzaer, hvor slicet bliver udskåret fra står lige i indgangen som et blikfang – og det fungerer.

Marco Polo (stedet, ikke den opdagelsesrejsende) serverer også en rulle-slice, som mest af alt bare er en forvirret salatpizza. Men det er ikke det, vi er her for. Vi er her for deres slice, som er enestående, må vi bare sige. Kvantitet er ikke altid lig kvalitet, men i dette tilfælde går de to hånd i hånd, da det både var et kæmpe slice, som også smagte henrivende. Et saftigt slice, der overhovedet ikke dryppede – et unikum i pizzaverdenen.

Victorias

Victorias kunne ikke servere et slice, da vi ankom. Så vi måtte nøjes med en klassisk pizza

Nu bevæger vi os derop op, hvor det bliver rigtig spændende. Men det skulle man ikke tro, da man træder ind på Victorias. For da redaktionens udsendte træder ind ad døren, er der helt stille i restauranten. Ingen musik, ingen kunder, ingen ansatte. Bare en spøgelsesrestaurant, hvor der ingen mennesker var. Heldigvis var der en klokke på disken, man kunne ringe på, men heller ikke den kunne trylle en ansat frem.

Eller det vil sige, at der skulle flere klik på klokken til, at en noget irriteret pizzamand trådte frem fra det mørke bagkøkken. Man skulle tro, det var Ferb fra ’Phineas og Ferb’, for ikke ét ord sagde han – men han tog imod vores ordre og tryllede en formidabel pizza frem.

Victorias har en stenovn, og det kunne smages. De er sågar så glade for den, at der på deres skilt udadtil blot står ”pizza bagt i stenovn”. Også uden stort begyndelsesbogstav, og i skrifttypen calibri brødtekst. Det var først, da vi kom indenfor, at vi fandt ud af, at deres navn var Victorias. Men når man har så god en stenovn, så er det forståeligt, at man også gerne vil vise det.

Fire & Stone

Og netop en konkurrerende stenovns-ejer skulle der til, før Victorias kunne blive slået. Meget lig den butikstendens, der er i Kolding, skulle man ikke til midtbyen, men derimod til storcenteret for at finde det bedste slice.

Hos Fire & Stone serverede de det, redaktionen mener, er det bedste slice i Slice Town. Bunden smagte af den lækre stenovn, og fyldet ovenpå var perfekt. Restaurantens interiør kunne ikke være mere storcenteragtigt, men det var fuldstændig ligegyldigt, for deres slice var genialt – intet mindre.

Billedet af Fire & Stones slice snyder en smule, for det er langt, langt bedre end det, det ligner på billedet. Så skal man forstå smagen, skal man prøve slicet.

‘Slice Town’ kommer ikke af kvaliteten

Alt i alt er det ikke på kvaliteten af deres slice, at Kolding kaldes for ’Slice Town’. Det er, som historien også går på, på grund af pizzeriaer pr. indbygger, at Kolding er Slice Town.

En hæsblæsende uge har stået i ’slicets’-tegn, og vi takker, bukker og nejer fra JydskeVestkystens lokaler, inden vi drager tilbage til Aarhus.

Kolding konferencehotel bliver i denne uge destination for SF-landsmøde

Socialistisk Folkeparti afholder for 8. år i streg deres landsmøde i Kolding. I år forventer partiet over 500 deltagere fra hele landet.

Foto fra SF’s landsmøde i 2023. Foto: SF

Af Mads Wildenhoff Pedersen

Endnu en gang skal SF’s årlige landsmøde afholdes i Kolding – og igen bliver kulissen hotel Comwell. Landsmødet afholdes over weekenden i uge 10 og forventningerne til arrangementet er høje, hvis du spørger Sussane Stenstrop Thorsen, formand for SF Kolding.

”Når man har været en del i år SF, så er det lidt ligesom en familiefest. Hele stemningen er god, det er skønt at være til landsmøde.”

Landsmødet har vist sig at være meget populært i år blandt partiets medlemmer – i alt er der over 500 tilmeldte. Jens Andersen, landssekretær for SF, er stolt over antallet af deltagere.

”Vi bliver cirka 500. Det er cirka det vi havde forventet.”

Landsmødet har et helt specielt fokus i år. Det kommende europaparlamentsvalg er i højsædet under mødet og partiet vil afsløre deres spidskandidater til valget i løbet af weekenden.

”EP-valget, og hvordan vi kan få engageret vores partiforeninger til valget, er en af de ting der kommer til at fylde meget.”

Kolding i centrum

Kolding har i flere år været SF’s foretrukne lokation for deres landsmøde. Faktisk er det blevet afholdt i Kolding i hele 8 år i træk. Det er der mange gode grunde til, siger Sussane Stenstrop Thorsen.

”Kolding er et godt knudepunkt. Vi har faciliteterne, Comwell har alt det nødvendige og byen kan sagtens huse, sådan et arrangement. Vi, i SF, er gode til ikke at lægge alt i København.”

Kritikken af ny tildelingsmodel fortsætter: ”Fjerner fokus fra det, som det hele handler om – at kommunen stadig ikke vil afsætte flere penge til folkeskolerne” 

Børne- og Uddannelsesudvalgets nye tildelingsmodel har mødt kritik fra flere sider. Nu kritiseres forslaget for primært at være et forsøg på at flytte fokus fra det faktum, at kommunens folkeskoler fortsat ikke får de penge, som der menes, de desperat har brug for. 

I et debatindlæg, udgivet af Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund i maj 2023, beskriver Lasse Porsgaard Birkelund, hvordan Kolding Kommune ligger nummer 98 ud af 98 kommuner på listen over udgifter per elev i folkeskolen i 2023. Foto: kolding.dk

Af Luna Thomsen

I Kolding Kommune er der for nylig blevet fremlagt et forslag om en ny tildelingsmodel, der lyder på, at de enkelte folkeskoler nu selv skal betale regningen, når en elev visiteres til et specialtilbud. Ideen er dermed at give skolerne incitament til at få færre elever visiteret til eksterne specialtilbud, og at pengene i stedet bruges til alternative tiltag ude på skolerne. 

Ifølge JydskeVestkysten er forslaget blevet mødt med hård kritik fra flere af kommunens skolebestyrelser. Nu tilslutter Lasse Porsgaard Birkelund, faglig sekretær og hovedbestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforening, sig kritikken. 

Det vigtigste mangler  

Lasse Porsgaard Birkelund mener ikke, at den nye måde at fordele ressourcer på vil have en betydelig indflydelse på skolerne. Han påpeger, at det ikke hjælper at omfordele midler internt, når Kolding Kommune stadig ligger blandt de kommuner i landet, der investerer færrest penge pr. folkeskoleelev. Birkelund udtrykker bekymring for, om politikerne kommer til at fremstiller det, som om skolerne får flere midler, selvom det ikke er virkeligheden.

”Jeg synes jo, at politikerne burde arbejde for, at folkeskolerne får de penge, de har brug for, i stedet for bare at flytte de penge, der ikke er nok, rundt internt,” lyder det fra Lasse Porsgaard Birkelund.

”Det her ligner mest af alt et forsøg på at fjerne fokus fra det, som det hele handler om – at kommunen stadig ikke vil afsætte flere penge til folkeskolerne.” 

Hans Holmer, formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune, afviser dog, at forslaget om en ny tildelingsmodel skulle være et forsøg på at få det til at se ud, som om folkeskolerne får flere penge, uden at dette faktisk er tilfældet. 

”Jeg synes egentlig, at vi er ret tydelige i at sige, at det her ikke bringer flere penge ind til folkeskolerne. Det er stadig de samme penge, vi snakker om. Så det handler ikke om, at vi skal have det til at se ud, som om der kommer flere midler ind på folkeskoleområdet, for det gør der ikke.” 

Holmer lægger vægt på, at der ”ikke kommer en krone mere ind på skoleområdet med den her model”, men at det sådan set heller ikke er det, der har været tilgangen til det.

Ifølge Hans Holmer er den nye model en måde at omfordele nogle midler, så de når ud på skolerne tidligere end de gør i dag. Han mener, at man så i højere grad har mulighed for at iværksætte ekstra tiltag – og på den måde holde flere børn med særlige behov på folkeskolerne.

Mangel på midler 

I et læserbrev, publiceret af JydskeVestkysten, skriver Hans Holmer, i samarbejde med Børne- og Uddannelsesudvalgets næstformand Tobias Jørgensen, følgende: 

”Det er vores opfattelse, at alle i udvalget fortsat bakker op om, at vi fortsat skal have fokus på faglighed og styrke vores skoleledere, lærere og pædagoger med kompetenceløft og flere ressourcer. Det er samtidig vores mål, at vi ved de kommende budgetforhandlinger får flere midler til ressourcer og kompetenceløft på både skole- og daginstitutionsområdet.” 

Det er da også netop disse ”flere” midler, som Lasse Porsgaard Birkelund efterspørger. Han har tidligere været ude at kritisere Kolding Kommune for ikke at tildele kommunens folkeskoler de nødvendige ressourcer. 

Pesticiderester i det koldingensiske drikkevand: Sådan vil vandværkerne løse opgaven 

Grænseværdierne for pesticidrester i grundvandsboringer er overskredet i flere af boringerne i Kolding. Problemet med drikkevandskvaliteten skal vandværkerne selv løse, og der er forskellige bud på den bedste løsning.   

Af Mille Lund Harbøll 

Søndre vandværk ejet af Trefor Vand i Kolding Kommune. Foto: Trefor Vand 

Der er pesticidrester i dansk drikkevand. Det viser tallene fra Naturfredningsforeningens rapport pr. 5. marts. Dette gælder også boringer i Kolding kommune. Det skriver blandt andre JydskeVestkysten.

Det er nu vandværkernes opgave at sikre sig, at grundvandet i Kolding bliver så rent, at det kommer under grænseværdien på 0,1 mikrogram pesticider pr. liter.  

Spørgsmålet er, hvordan de har tænkt sig at løfte opgaven.  

I Trefor Vand, har de ifølge ingeniør Charlotte Smith Vesterlund, fundet pesticiderester, der oversteg grænseværdierne i tre ud af de 20 boringer, de har i Kolding.  

Derfor har Trefor Vand fået tilladelse til at udbygge deres vandværker til at kunne rense det grundvand, der ender hos borgerne. Selv mener Charlotte Vesterlund, at projektet vil være oppe at køre om en måneds tid.  

“Projektet er ikke startet op endnu for vores vedkommende, men den ene container er placeret, og den anden er næsten på vej. Så inden for en lille måneds tid tror jeg, de kører og er i drift. Det håber vi i hvert fald på”.  

Fem år til plan A og mange bud på plan B 

Det rene drikkevand har vandværkerne ifølge en aftale med Kolding Kommune indtil 2028 til at opnå, fortæller Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Klima- og miljøudvalget ved Kolding Kommune.  

Lykkedes det ikke for Trefor Vand og de andre vandværker at rense grundvandet tilstrækkeligt inden 2028, skal de stå klar med en nødløsning, fortæller Jørn Chemnitz.  

“Der skal ligge en køreplan for: ‘hvad gør vi så, hvis det ikke lykkedes?’” 

Nødplanen, eller plan B, som Jørn Chemnitz kalder det, skal ligge klar på Kolding Kommunes bord i maj 2025.  

Ifølge Hans Ulrik Mikkelsen, der er bestyrelsesformand for det lokale vandværk, Vonsild vandværk, kan man enten flytte boringerne, eller blive ved med at rense grundvandet.  

At rense grundvandet ser Jørn Chemnitz dog ikke som en permanent løsning. Han ønsker ikke at bryde den danske tradition med ikke at rense vores grundvand. 

Spørger man Charlotte Vesterlund fra Trefor Vand, har hun et andet forslag. Hun mener, at man ville skulle iværksætte projekter i form af mini-rensningsanlæg eller mini-vandværker, der kunne supplere de større vandværker og boringer.  

Skulle man vælge at åbne nye boringer, understreger Charlotte Vesterlund, at det er vigtigt ikke at sløjfe de forurenede boringer. Det vil nemlig betyde en risiko for, at de forurener de omkringliggende boringer eller grundvandsmagasiner.  

Boringen skal derimod holdes kørende, og det forurenede vand skal føres uden om vandværkerne, der leverer vand til borgerne, indtil vandet igen er rent. 

Trods tallene fra Naturfredningsforeningens rapport, mener Charlotte Vestlund ikke, at borgerne i Kolding har grund til bekymring, når de åbner for hanen.  

“Absolut ikke. Det er noget rigtigt, rigtigt fint vand de får”.  

Nyt koncept skal ruste børn og unge i valget af ungdomsuddannelser i Kolding Kommune

Ifølge Hans Holmer, som er formand for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune, er mange afgangselevers valg af ungdomsuddannelse baseret på udefrakommende faktorer. Derfor har de udviklet Karrierekompasset, som er et nyt koncept, der har til formål at give de unge elever et oplyst grundlag til valget af ungdomsuddannelsen.

Unge skal hjælpes med karrierevalget allerede fra indskolingen ifølge Karrierekompasset. Det skal ske gennem blandt andet virksomhedsbesøg og emneuger. Billede: Adobe Stock.

Af Thanya Vijayakumar

Mange elever vælger ungdomsuddannelser på baggrund af venner eller forældres indflydelse. Det fortæller Hans Holmer, som er formanden for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune. Ellers vælger de en ungdomsuddannelse som en forlængelse af folkeskolen for at udskyde det store spørgsmål om karrierevalg, mener han.

Derfor har de i Børn og Uddannelse udviklet et nyt koncept, som skal styrke eleverne i den svære beslutning. Konceptet hedder Karrierekompas og sætter fælles regler og rammer for allerede igangværende tiltag for alle skoler i kommunen. Det dækker blandt andet over virksomhedsbesøg, opfinderkonkurrencen Edison i 6. klasse og erhvervspraktikken i 8. klasse. Samlet skal det kunne give de unge elever det bedste grundlag til at vælge mellem en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller noget helt tredje.

”Der er nogle ting, vi gør obligatoriske, så vi sikrer, at man ude på den enkelte skole har nogle forløb (virksomhedsbesøg, praktik og meget mere, red.). Det gør man egentlig ganske fornuftigt rundt omkring lige nu, men vi kunne godt tænke os at have det mere struktureret og systematiseret. Ikke, at vi skal ned og detaljestyre, hvad de skal på de enkelte skoler men sikre, at de har været igennem nogle forskellige forløb,” klargør Hans Holmer.

Samlet skal Karrierekompasset give skolelederne og uddannelsesvejlederne et fælles, struktureret og systematiseret værktøj, der tydeligt viser, hvad de forskellige forløb skal bidrage til.

Flere ansøgninger til erhvervsuddannelser

Konkret håber Hans Holmer, at konceptet bidrager til flere ansøger til erhvervsuddannelser. Det skyldes, at Kolding Kommune har et mål, om at 30 procent elever skal søge ind på en erhvervsuddannelse inden 2025. Dog er dette ikke målsætningen for Karrierekompasset. Hans Holm fastholder, at fokusset ligger på at give de unge et oplyst grundlag, så de kan tænke over, hvorfor de vælger, som de gør.

”Det er egentlig ikke så vigtigt, hvad eleverne vælger, men mere at når de træffer et valg, så gør de det på et oplyst grundlag. Det er ikke forkert at vælge en erhvervsuddannelse. Det må man rigtig, rigtig gerne, men man skulle gerne have gjort sig nogle tanker om, hvorfor er det, at man vælger at gå videre i gymnasiet,” siger Hans Holmer.

Det nye tiltag skal iværksættes i skoleåret 2024/2025, hvilket er skoleåret efter den kommende sommerferie. Det skal effektueres af skolelederne og UU-vejlederne, som videreudvikler de allerede eksisterende forløb, som de enkelte skoler har iværksat.

1 2