Pesticiderester i det koldingensiske drikkevand: Sådan vil vandværkerne løse opgaven 

Grænseværdierne for pesticidrester i grundvandsboringer er overskredet i flere af boringerne i Kolding. Problemet med drikkevandskvaliteten skal vandværkerne selv løse, og der er forskellige bud på den bedste løsning.   

Af Mille Lund Harbøll 

Søndre vandværk ejet af Trefor Vand i Kolding Kommune. Foto: Trefor Vand 

Der er pesticidrester i dansk drikkevand. Det viser tallene fra Naturfredningsforeningens rapport pr. 5. marts. Dette gælder også boringer i Kolding kommune. Det skriver blandt andre JydskeVestkysten.

Det er nu vandværkernes opgave at sikre sig, at grundvandet i Kolding bliver så rent, at det kommer under grænseværdien på 0,1 mikrogram pesticider pr. liter.  

Spørgsmålet er, hvordan de har tænkt sig at løfte opgaven.  

I Trefor Vand, har de ifølge ingeniør Charlotte Smith Vesterlund, fundet pesticiderester, der oversteg grænseværdierne i tre ud af de 20 boringer, de har i Kolding.  

Derfor har Trefor Vand fået tilladelse til at udbygge deres vandværker til at kunne rense det grundvand, der ender hos borgerne. Selv mener Charlotte Vesterlund, at projektet vil være oppe at køre om en måneds tid.  

“Projektet er ikke startet op endnu for vores vedkommende, men den ene container er placeret, og den anden er næsten på vej. Så inden for en lille måneds tid tror jeg, de kører og er i drift. Det håber vi i hvert fald på”.  

Fem år til plan A og mange bud på plan B 

Det rene drikkevand har vandværkerne ifølge en aftale med Kolding Kommune indtil 2028 til at opnå, fortæller Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Klima- og miljøudvalget ved Kolding Kommune.  

Lykkedes det ikke for Trefor Vand og de andre vandværker at rense grundvandet tilstrækkeligt inden 2028, skal de stå klar med en nødløsning, fortæller Jørn Chemnitz.  

“Der skal ligge en køreplan for: ‘hvad gør vi så, hvis det ikke lykkedes?’” 

Nødplanen, eller plan B, som Jørn Chemnitz kalder det, skal ligge klar på Kolding Kommunes bord i maj 2025.  

Ifølge Hans Ulrik Mikkelsen, der er bestyrelsesformand for det lokale vandværk, Vonsild vandværk, kan man enten flytte boringerne, eller blive ved med at rense grundvandet.  

At rense grundvandet ser Jørn Chemnitz dog ikke som en permanent løsning. Han ønsker ikke at bryde den danske tradition med ikke at rense vores grundvand. 

Spørger man Charlotte Vesterlund fra Trefor Vand, har hun et andet forslag. Hun mener, at man ville skulle iværksætte projekter i form af mini-rensningsanlæg eller mini-vandværker, der kunne supplere de større vandværker og boringer.  

Skulle man vælge at åbne nye boringer, understreger Charlotte Vesterlund, at det er vigtigt ikke at sløjfe de forurenede boringer. Det vil nemlig betyde en risiko for, at de forurener de omkringliggende boringer eller grundvandsmagasiner.  

Boringen skal derimod holdes kørende, og det forurenede vand skal føres uden om vandværkerne, der leverer vand til borgerne, indtil vandet igen er rent. 

Trods tallene fra Naturfredningsforeningens rapport, mener Charlotte Vestlund ikke, at borgerne i Kolding har grund til bekymring, når de åbner for hanen.  

“Absolut ikke. Det er noget rigtigt, rigtigt fint vand de får”.  

Naturstyrelsen præsenterer plan for nyt naturprojekt omkring Svanemosen 

Til borgermødet d. 4. marts præsenterede Naturstyrelsen planer om at omdanne 250 hektar landbrugsjord til naturområde. Projektet blev præsenteret i samarbejde med Better Energy, der også har i sinde at etablere en solcellepark i det nye område. Detaljerne omkring samarbejdet er endnu ikke helt fastlagte, men uanset aftalen med Better Energy regner Naturstyrelsen med at kunne beskytte højmosen i Svanemosen yderligere.  

Af Alexander Christian Vittrup

Søen ved Svanemosen. Foto fra Naturstyrelsens hjemmeside. 

Naturstyrelsen præsenterede i samarbejde med blandt andet Better Energy en plan om dannelsen af nye naturarealer. Dette skete på et borgermøde mandag d. 4. marts i Kolding Kommune. Naturstyrelsens plan involverer 250 hektar landbrugsjord, som kan laves om til nye gode naturområder. 

Men så kan man jo spørge sig selv, hvordan laver man landbrugsjord om til god natur? 

Inken Breum Larsen, der er Skovridder i trekantområdet og fortaler for projektet, forklarer, at planen er at udjævne og fylde grave og grøfter i området. Grøfter og grave har normalt til formål at dræne vand væk fra markerne og give plads til landbrug. Ved at fjerne grøfterne kan man sørge for, at regnvand bliver på marken, hvor der kan blive dannet et vådområde, hvilket er til gavn for naturen. Inken Breum Larsen udtaler: 

”Hvis man skal have naturlige hydrologiske forhold igen, så skal dræn og grøfter afbrydes”.  

Projektet bliver fortaget blandt andet i samarbejde med Better Energy, der præsenterede deres ambitioner om at bygge nye solcelleparker i området til borgermødet. Et samarbejde, som Inken Breum Larsen mener, vil muliggøre og finansiere omdannelsen af landbrugsjord til naturområder: 

”Jeg forventer, at vi kan lave en aftale med Better Energy om, at vi kan vådgøre nogle af de arealer, som de opkøber, og pålægge områderne en vådområdedeklaration, og dermed beholde dem som naturarealer”, siger Inken Breum Larsen.  

En vådområdedeklaration er en måde, hvorpå Naturstyrelsen kan bestemme, at et vådområde ikke må ændres. Det betyder, at ingen kunstig gødning, sprøjtemidler eller dræning er tilladt inden for det bestemte område.  

Inken Breum Larsen pointerer dog, at Naturstyrelsen har i sinde at gennemføre naturprojektet uanset om samarbejdet med Better Energy skulle blive til noget eller ej. Både omdannelsen til naturområde og etableringen af en solcellepark ville nemlig være med til at beskytte højmosen.  

”Når landbrugsarealerne bliver omdannet, enten til solcelleparker eller naturarealer, så sørger man for, at jorden ikke bliver gødet, og nærringstoffer ikke kan sive ind i højmosen, der jo ellers er og skal forblive meget næringsfattig”. 

Højmosen i Svanemosen. Foto fra Naturstyrelsens hjemmeside.

Baggrunden for Naturstyrelsens plan er landbrugsaftalen fra d. 4. oktober 2021 samt klima-lavbundsordningen. Denne aftale går ud på, at 100.000 hektar land skal omdannes fra landbrugsjord til naturområder. Ved at beskytte og vedligeholde tørv-områder, såsom Svanemosen, sørger man for, at CO2 bliver bundet i jorden og ikke frigjort i atmosfæren.  

Naturstyrelsens projekt afhænger af de 19 lodsejere, der ejer den jord, hvorpå naturområderne skal etableres. Projektet har fået penge til at opkøbe de forskellige jordområder fra deres nuværende ejere. Det er frivilligt for lodsejerne, om de vil være en del af projektet, men Inken Breum Larsen krydser fingre:  

“Vi håber bare, at vi giver folk et godt tilbud. Hvis nogle af de store landbrugsejere ikke vil sælge deres jorde, så vil det blive svært for os at få gennemført dette projekt”. 

Om os

Kold Tidende er et lokalt nyhedsmedie, der rapporterer fra Kolding Kommune i perioden 3. – 7. marts 2024. Vi beskæftiger os særligt med kultur, erhvervsliv, miljø, uddannelse og sport.

Redaktionen består af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Tip os endelig, hvis du har noget på hjerte!

– Og følg os gerne på Instagram: @kold_tidende

Redaktionen

Redaktører:

Luna Thomsen: 55709@dmjx.dk – 21 12 24 24

Alexander Christian Vittrup: 55690@dmjx.dk – 26 84 76 62

Medredaktører:

Thanya Vijayakumar: 55786@dmjx.dk – 42 71 51 11

Ida Forchhammer Thønnings: 55696@dmjx.dk – 50 40 95 44

Viggo Skov Hansen: 55778@dmjx.dk – 42 49 21 07

Journalister:

Camille Scheel: 55747@dmjx.dk – 24 21 00 96

Mille Lund Harbøll: 55748@dmjx.dk – 40 75 03 79

Otto Christian Korse: 55712@dmjx.dk – 40 96 01 25

Mads Wildenhoff Pedersen: 55771@dmjx.dk – 21 15 41 52

Thor Asmussen: 55713@dmjx.dk – 23 88 98 66

Adresse:

Adelgade 14, 6000 Kolding