Ifølge studiechefen for Designskolen Kolding har antallet af ansøgere til bacheloruddannelsen været stigende over en længere periode. Mængden af tilbudte studiepladser vokser dog ikke, og det lægger et pres på unge med designdrømme.
Foto: designskolenkolding.dk
Af Ida Forchhammer og Camille Scheel
”Det virker som om, at man skal være helt vildt dygtig, inden man kommer ind, og det er svært. ”
Sådan beskriver 21-årige Sissel Sofie Laurberg optagelsesprocessen. Hun er bosiddende i Kolding og skal for anden gang søge ind på Designskolen. Hun oplever processen som stressende:
”Jeg følte mig meget presset til at vise alt, hvad jeg kunne. Det føles som om, at man skal kunne mange ting på forhånd.
Ifølge studiechef for Designskolen Kolding, Jette Ladegaard Garnæs, er antallet af ansøgere gradvist steget over en længere periode. Det øger også presset for ansøgerne. Sissel udtaler:
” Det er superirriterende, at der er så få pladser. Jeg kunne selvfølgelig godt bare tænke mig, at der var plads til mig.”
Sissel er en blandt mange, der søger ind på Designskolen for anden gang. Foto: Camille Scheel
Det stigende antal ansøgere påvirker dog ikke antallet af pladser på studiet.
Designskolen er tildelt et pengebeløb, der medbestemmer hvor mange studerende, de har råd til at have. Dette kan Designskolen, ifølge studiechefen, ikke ændre på:
” Det er det antal vi har lov til at have. Der er simpelthen ikke finanskroner til mere. For nogle år siden blev mange uddannelser, inklusive Designskolen, dimensioneret. Det betød jo så, at vi ikke fik lov at optage så mange.”
Ifølge Uddannelsesministeriets hjemmeside sker dimensioneringer, når der for eksempel er ledighed indenfor faget, og hvis der er manglende praktikpladser. Særligt for design- og arkitektuddannelserne drejer det sig om en højere gennemsnitlig ledighed end på andre videregående uddannelser.
Stod det til Designskolen selv, havde tingene dog set anderledes ud:
”Vi vil da meget gerne uddanne flere. Vi elsker at uddanne designere. Men det er jo styrelsen der går ind og bestemmer, hvem der får lov og ikke får lov. Og der er jo sat et maks antal på, i forhold til optagne.”
Studiechefen for Designskolen påpeger, at hun godt forstår presset, der rammer de unge ansøgere:
” Jeg forstår godt, hvis prøverne og de høje snit lægger et pres på ansøgerne. Sådan er det jo med kvote 2.”
Efter at have fået afslag sidste år, har Sissel i år valgt også at søge en anden uddannelse, imens hun igen tager optagelsesprøven på Designskolen i Kolding.
Manden bag Summerbeats mener, at kommunikationen har fejlet, når det kommer til byrådets beslutning om Summerbeats-festivalen. Især når formålet har været at bidrage positivt til Koldings forsvindende byliv, og den udlægning er Venstres Jakob Ville enig i, da han undrer sig over den måde, hans kollegaer har handlet på.
Foto: Otto Christian Korse
Af Otto Christian Korse
Kolding-festivalen Summerbeats stødte på en stor udfordring tilbage i december, hvor et flertal i byrådet stemte for, at arrangementet skulle rykkes – den dom mødte kritik, hvorfor der nu er indgået en kompromisløsning, hvor Summerbeats fortsætter på Akseltorv i 2024, men dernæst rykker til Borchs Gård.
”Jeg ved godt, at det lyder som et kompromis, men det er 100% os, der har sejret. Så har man kaldt det et kompromis, fordi der er blevet kommunikeret omkring det for én gangs skyld”, lyder det fra manden bag Summerbeats, Fatih Yüksek.
Kommunikationen har været under al kritik under forløbet omkring byrådets beslutninger om Summerbeats-festivalen, og derfor dækker kompromis heller ikke helt over situationen, mener Fatih Yüksek.
”Når man siger kompromis, så lyder det som om, at begge parter har givet sig lidt – det er faktisk ikke sådan, jeg ser det. Jeg ser det som om, at vi har fået ret til at holde det, som det var, fordi vi aldrig har fået andet at vide”.
Beslutningen vækker især undren hos Faith Yüksek, fordi Koldings byliv i forvejen er hårdt ramt, hvor flere cafeer, restauranter og butikker har været nødsaget til at dreje nøglen om.
”Hvorfor gøre det endnu sværere?”
Bylivet, eller nærmere manglen på, har været en kilde til frustration for byrådets politikere, og derfor er det også ekstra unikt, at Café Stay i gentagende år har haft succes med Summerbeats, hvor op mod 1000 mennesker valfarter til midtbyen.
Selvom man har fundet en kompromisløsning, står Venstres Jakob Ville tilbage med en følelse af frustration over sine kollegaers beslutninger.
”Vi har en midtby, der er udfordret i forvejen. Hvorfor så gøre det endnu sværere? Det har jeg meget svært ved at forstå”, siger Jakob Ville, der var i byrådets mindretal, da det kom til beslutningen.
Beslutningen har overordnet set også skabt forvirring for Jakob Ville, der var skuffet over sine politiske kollegaer i byrådet, der drejede om på en tallerken.
Jakob Ville synes, det er en underlig måde at lave politik på, og så skubber den borgernes tillid til det politiske system en helt forkert retning – derfor kan beslutninger som denne fjerne tillid hos koldingenserne.
”Når man nu har truffet en beslutning om noget tidligere, så kan man ikke bare vende på en tallerken lige pludseligt. Så det er jeg skuffet over, men nu er flertallet sådan, og så må jeg bøje mig – det er sådan politik fungerer”.
Det bliver her på Borchs Gård, at Summerbeats bliver afholdt fra 2025. Foto: Otto Christian Korse
Lokalpolitiker erkender dårlig kommunikation
På den anden side af forhandlingsbordet sad blandt andre socialdemokratiets Filip Bekic Bladt, der stemte for det oprindelige forslag.
Filip Bekic Bladt erkender, at den kommunikative del af selve beslutningsprocessen har været for ringe, og det beklager han.
”Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde været skarpere på den kommunikation, både med Cafe Stay, men også de andre aktører i området og kalde dem ind og få en god og ærlig drøftelse omkring, at vi har faktisk et fedt arrangement her”, fortæller Filip Bekic Bladt.
Bladt understreger også, at man senere hen har været i dialog med Fatih Yüksek, og det har hjulpet på den løsning, man nu har fundet frem til.
Det har aldrig handlet om penge – kun bylivet
Uanset hvilken side af forhandlingsbordet man har siddet på, så er faktum dog, at Summerbeats igen i år får lov at blive afholdt på Akseltorv. Og selvom Fatih Yüksek regner med, at der kommer op mod 1000 publikumer, så har det aldrig været tiltænkt at være for profitten – det handler om bylivet.
”Da vi tænkte på Summerbeats for tre år siden, tænkte vi, det skulle være noget, der bidrog til livet i midtbyen – derfor har vi aldrig solgt mad på pladsen, bortset fra vores VIP-område”.
Derfor var nøglerne til Summerbeats formentligt også blevet drejet om, hvis det handlede om profit fremfor byliv, fortæller Fatih Yüksek.
”Vi gør ikke det her for at tjene penge. Vi gør det, fordi vi selv vil det, og vi vil byen det bedste. Hvis det var for at tjene penge, så havde vi nok droppet det efter det første år”.
Alt i alt har hele sagaen omkring byrådets beslutninger været en stor kæp i hjulet for kampen for Koldings byliv. Om man er til EDM-musik eller ej, har Summerbeats hjulpet på at være et samlingspunkt i bylivet, også blot for én aften.
Derfor ærgrer det Fatih Yüksek, at kommunikationen mellem byrådet og borgerne har været så dårlig, for man kunne sagtens have indgået en kompromisløsning, der ikke kastede alverdens diskussioner af sig.
”Havde man kommunikeret det ud lige efter sidste års Summerbeats, så havde vi højest sandsynligt fundet frem til den nye dom – bare uden at politikkerne var rendt ind i en shitstorm. Og det er sådan set det, jeg synes er ærgerligt”, afslutter Fatih Yüksek.
I år bliver det to udenlandske DJ’s, der skal sætte gang i festen, og de har hver især Danmarks samlede befolkningsantal som månedlige lyttere på Spotify.
Derudover kommer der også et stort dansk navn til Akseltorv til sommer, og det skal hjælpe med at hive folk til Kolding midtby, hvor det forventes, at der kommer op mod 800 betalende gæster samt 200-300 ekstra, der kigger på, lytter med og fester løs udenfor hegnet.
