Category: Nyheder

Nyt koncept skal ruste børn og unge i valget af ungdomsuddannelser i Kolding Kommune

Ifølge Hans Holmer, som er formand for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune, er mange afgangselevers valg af ungdomsuddannelse baseret på udefrakommende faktorer. Derfor har de udviklet Karrierekompasset, som er et nyt koncept, der har til formål at give de unge elever et oplyst grundlag til valget af ungdomsuddannelsen.

Unge skal hjælpes med karrierevalget allerede fra indskolingen ifølge Karrierekompasset. Det skal ske gennem blandt andet virksomhedsbesøg og emneuger. Billede: Adobe Stock.

Af Thanya Vijayakumar

Mange elever vælger ungdomsuddannelser på baggrund af venner eller forældres indflydelse. Det fortæller Hans Holmer, som er formanden for Børn og Uddannelse i Kolding Kommune. Ellers vælger de en ungdomsuddannelse som en forlængelse af folkeskolen for at udskyde det store spørgsmål om karrierevalg, mener han.

Derfor har de i Børn og Uddannelse udviklet et nyt koncept, som skal styrke eleverne i den svære beslutning. Konceptet hedder Karrierekompas og sætter fælles regler og rammer for allerede igangværende tiltag for alle skoler i kommunen. Det dækker blandt andet over virksomhedsbesøg, opfinderkonkurrencen Edison i 6. klasse og erhvervspraktikken i 8. klasse. Samlet skal det kunne give de unge elever det bedste grundlag til at vælge mellem en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller noget helt tredje.

”Der er nogle ting, vi gør obligatoriske, så vi sikrer, at man ude på den enkelte skole har nogle forløb (virksomhedsbesøg, praktik og meget mere, red.). Det gør man egentlig ganske fornuftigt rundt omkring lige nu, men vi kunne godt tænke os at have det mere struktureret og systematiseret. Ikke, at vi skal ned og detaljestyre, hvad de skal på de enkelte skoler men sikre, at de har været igennem nogle forskellige forløb,” klargør Hans Holmer.

Samlet skal Karrierekompasset give skolelederne og uddannelsesvejlederne et fælles, struktureret og systematiseret værktøj, der tydeligt viser, hvad de forskellige forløb skal bidrage til.

Flere ansøgninger til erhvervsuddannelser

Konkret håber Hans Holmer, at konceptet bidrager til flere ansøger til erhvervsuddannelser. Det skyldes, at Kolding Kommune har et mål, om at 30 procent elever skal søge ind på en erhvervsuddannelse inden 2025. Dog er dette ikke målsætningen for Karrierekompasset. Hans Holm fastholder, at fokusset ligger på at give de unge et oplyst grundlag, så de kan tænke over, hvorfor de vælger, som de gør.

”Det er egentlig ikke så vigtigt, hvad eleverne vælger, men mere at når de træffer et valg, så gør de det på et oplyst grundlag. Det er ikke forkert at vælge en erhvervsuddannelse. Det må man rigtig, rigtig gerne, men man skulle gerne have gjort sig nogle tanker om, hvorfor er det, at man vælger at gå videre i gymnasiet,” siger Hans Holmer.

Det nye tiltag skal iværksættes i skoleåret 2024/2025, hvilket er skoleåret efter den kommende sommerferie. Det skal effektueres af skolelederne og UU-vejlederne, som videreudvikler de allerede eksisterende forløb, som de enkelte skoler har iværksat.

Regnskoven flytter ind i Kolding Storcenter

Er du en af dem, hvor bare tanken om slanger, edderkopper og andre krybdyr kan få hårene på armene til at rejse sig? Så har du nu chancen for at se din frygt i øjnene. Onsdag den 13. marts rykker Randers Regnskov ind på Kolding Storcenters Store Torv.

Det er her midt på Storetorv, at Randers Regnskov flytter ind den 13. marts. Foto: Thor Asmussen

Af Thor Asmussen

Fra den 13. marts og seks uger frem flytter regnskoven ind hos Kolding Storcenter, når Randers Regnskov stiller op med en udstilling på Store Torv.

Her vil kunder og andre interesserede kunne møde både dyrepassere og dyr som for eksempel en slange, kakerlakker, en edderkop og skorpioner. Gæsterne vil få mulighed for at høre om regnskovene og dets dyr, samt få svar på deres spørgsmål om dyrene. Herefter vil det være muligt at se dyrene helt tæt på.

1300 skolebørn tilmeldt

Det er ikke kun centrets gæster, der kan møde de eksotiske dyr. Samtlige folkeskoler i Kolding Kommune er inviteret til at komme og lære om dyrene for en dag. Indtil videre er 1300 tilmeldt.

De 1300 skolebørn vil blive undervist i centerets biograf af dyrepasserne i blandt andet biodiversitet, og hvorfor det er vigtigt at bevare regnskoven.

Og det er vigtigt for den zoologiske have at komme ud og lære børnene, det fortæller Randers regnskovs eventkoordinator Kathrine Grund Gissel.

”Vi har det, vi kalder skoletjansen, hvor vi kommer ud og lærer børn om regnskoven og dets dyr, og det synes vi er vigtigt. Det er en anden, og måske mere spændende måde at lære børn om bevaring af skove og biodiversitet.”

Varmerum

Skulle man være nervøs for, om dyrne ikke kan tåle de nye omgivelser, skal man ej fortvivle, fortæller Kathrine Grund Gissel.

”Det bliver kun vores dyrepassere, der tager sig af dyrene, og de er trænet i at håndtere dem og de ved, hvad der er bedst for det enkelte dyr.”

Storcenteret gør også, hvad de kan. I perioden er der blevet oprettet specielle rum til at opbevare dyrene, så de kan få indlagte pauser og ikke bliver unødigt stresset. Det fortæller Kristina Buchwald, der er marketingchef hos Kolding Storcenter.

”Vi har ombygget nogle rum, og dyrepasserne kommer med varmelamper, så dyrene kan komme herop og få slappet af.”

Formænd er fortid: Nu skal du sige forperson 

Formandstitlen er måske snart fortid i Kolding byråd. Radikale Venstre stiller nyt forslag om at ændre titlen til forperson. 

Women’s Week i Kolding sætter fokus på ligestilling. Radikale griber anledningen til at debattere køn og titler. Foto: Camille Scheel

Af Viggo Skov Hansen

”I anledning af Women’s Week der kører op til kvindernes internationale kampdag, synes jeg det er meget naturligt, at man tager nogle skridt i forhold til kønsneutralt sprogbrug,” siger Jonathan Løvbom, byrådsmedlem fra Radikale Venstre. 

Radikale foreslår at ændre på titlen, så “formand” fremover hedder “forperson” i de stående udvalg, kommunens råd og kommunens nævn. 

Jonathan Løvbom mener, det er på tide, at man som byråd følger med tendensen på ligestillingsdagsordenen. Det er set gjort i Københavns Kommune, og allerede i 2008 begyndte EU at sætte fokus på kønsneutralt sprogbrug. 

”Det handler ikke om at være revolutionerende. Det handler om at være med på beatet. Jeg synes man er lidt bagud, hvis man stadigvæk kalder det formand.”

Jonathan Løvbom håber på at få forslaget stemt igennem og generelt få kigget på nogle strukturer som er lidt forældede.  

”Jeg tror der kommer en god debat ud af det, og jeg er sikker på, at der er nogle, der synes, det er en dårlig ide,” siger Jonathan Løvbom. 

Radikale Venstre præsenterer forslaget på det kommende byrådsmøde d. 19. marts og foreslår, at tiltaget træder fuldt i kraft fra næste byrådsperiode (1. januar 2026). 

Vær med på noderne: På torsdag kl. 17 er du inviteret til sæsonafslutning på ’Månedens sange’ 

Kolding Bibliotek inviterer i samarbejde med Sangkraft Kolding til vinterhalvårets sidste fællessangsarrangement. Men hvorfor er det overhovedet givende at synge sammen med andre? Eksperter har svaret. 

Når der hver måned i vinterhalvåret afholdes ’Månedens sange’ på Kolding Bibliotek møder lokale borgere talstærkt op. Billede: Kristoffer Harboe 

Af Viggo Skov Hansen 

Cocktaileffekten 

”Det at synge sammen med andre er i bund og grund den aktivitet, vi kender, der har flest positive sideeffekter. Det er sådan en cocktaileffekt, fordi der sker så mange forskellige ting på samme tid,” siger Lasse Skovgaard, som er musikpædagog, organist og sanger med ph.d. i sundhedsvidenskab.   

Når man synger sammen, sker der en firkløver af gode følgevirkninger. Fysisk, psykisk, kognitivt og socialt sker der noget, når man synger med andre, og langt det meste sker, uden at vi er bevidste om det, og uden at det føles som hårdt arbejde, peger Lasse Skovgaard på.  

Vi producerer lykkehormoner, som er endorfiner, når vi synger sammen, men Lasse siger, at det væsentligste element i firkløveren er det sociale.  

”At gøre det sammen med andre, er det kraftigste element i fællessangen. Der findes ikke andre aktiviteter, hvor vi danner fællesskaber på så mange planer. Når vi synger sammen, siger vi de samme ord, på samme tid, på de samme toner. Vi trækker vejret ens, følges ad rytmisk og deler ydermere det samme indhold i teksten,” siger Lasse Skovgaard. 

Før i tiden skulle bibliotekar og arrangør Kristoffer Harboe selv stå for at fabrikere sanghæfter. Sidste år fik Kolding bibliotek så doneret 120 nye højskolesangbøger. Kristoffer er særligt glad for nr. 408: Stenen slår smut på det danske vand. Billede: Viggo Skov Hansen

En følelse af fællesskab 

Arrangør Kristoffer Harboe peger også på det sociale som det vigtigste element i fællessangen.  

”Fællessangen giver en følelse af fællesskab, og det er noget af det vigtigste. Sangene giver plads til eftertænksomhed,” siger Kristoffer Harboe.  

Konceptet ’Månedens sange’ i dens nuværende form har kørt i snart 10 år, og bibliotekar Kristoffer Harboe har været med til at planlægge arrangementet næsten lige så længe.  

Lokal vært 

Kristoffer vælger hver gang en vært, som tager sangerne gennem aftenen. Torsdagens vært er forfatter og foredragsholder Carsten Borch.  

”Det er altid spændende at høre, hvad værterne har at sige,” siger Kristoffer.  

Værterne er med til at fortælle om sangene, de har valgt og generelt oplyse og sætte deres personlige præg på aftenen.  

Arrangementet ’Månedens sange’ bliver afholdt på ’Torvet’ på biblioteket. Helene Eiler Ernst, musikpædagog og projektleder for foreningen ’Sangkraft Kolding’ er fast akkompagnatør på bibliotekets eget flygel til arrangementet. Billede: Viggo Skov Hansen 

Man bliver tættere af fællessang 

Helene Eiler Ernst sidder trofast ved flygelet, når sæsonafslutningen af ’Månedens sange’ løber af stablen på torsdag. Hun oplever, at fællessangen for alvor giver mening, når alle deltagere bidrager med hver deres stemme.   

”Det at synge de samme sange sammen, gør at man tuner ind på hinanden. Man siger, at når man synger sammen, giver man lidt af sig selv til hinanden. Det er det, der reelt sker. Man deler sin lyd med hinanden. Det er de elementer, der gør, at man bliver en del af noget større”, siger Helene.  

Når man deler sin sangstemme, får man et resultat, der er større end dig og mig, siger Helene også. På den måde kommer man tættere på hinanden.  

”Man går ikke ud og slår på den, man lige har sunget med”, siger Helene med et glimt i øjet.  

Det grå guld 

Det er et billede på, at man relationelt bliver tættere, når man synger sammen.  

Der møder typisk mellem 80 og 100 mennesker op, når ’Månedens sange’ bliver afholdt. Særligt en aldersgruppe er repræsenteret.  

”Det er det grå guld,” siger Kristoffer Harboe.  

Der er også unge, der deltager i arrangementet, men det er sjældent, siger Kristoffer.  

Det næste vinterhalvårs række af ’Månedens sange’-arrangementer er endnu ikke lagt i kalenderen, men både Helene og Kristoffer bekræfter begge, at det selvfølgelig bliver til noget igen næste vinterhalvår.  

Designskolen Kolding bugner i popularitet og ansøgere: Men der kommer ikke flere studiepladser

Ifølge studiechefen for Designskolen Kolding har antallet af ansøgere til bacheloruddannelsen været stigende over en længere periode. Mængden af tilbudte studiepladser vokser dog ikke, og det lægger et pres på unge med designdrømme.

Foto: designskolenkolding.dk

Af Ida Forchhammer og Camille Scheel

”Det virker som om, at man skal være helt vildt dygtig, inden man kommer ind, og det er svært. ”

Sådan beskriver 21-årige Sissel Sofie Laurberg optagelsesprocessen. Hun er bosiddende i Kolding og skal for anden gang søge ind på Designskolen. Hun oplever processen som stressende:

”Jeg følte mig meget presset til at vise alt, hvad jeg kunne. Det føles som om, at man skal kunne mange ting på forhånd.

Ifølge studiechef for Designskolen Kolding, Jette Ladegaard Garnæs, er antallet af ansøgere gradvist steget over en længere periode. Det øger også presset for ansøgerne. Sissel udtaler:

” Det er superirriterende, at der er så få pladser. Jeg kunne selvfølgelig godt bare tænke mig, at der var plads til mig.”

Sissel er en blandt mange, der søger ind på Designskolen for anden gang. Foto: Camille Scheel

Det stigende antal ansøgere påvirker dog ikke antallet af pladser på studiet.

Designskolen er tildelt et pengebeløb, der medbestemmer hvor mange studerende, de har råd til at have. Dette kan Designskolen, ifølge studiechefen, ikke ændre på:

” Det er det antal vi har lov til at have. Der er simpelthen ikke finanskroner til mere. For nogle år siden blev mange uddannelser, inklusive Designskolen, dimensioneret. Det betød jo så, at vi ikke fik lov at optage så mange.”

Ifølge Uddannelsesministeriets hjemmeside sker dimensioneringer, når der for eksempel er ledighed indenfor faget, og hvis der er manglende praktikpladser. Særligt for design- og arkitektuddannelserne drejer det sig om en højere gennemsnitlig ledighed end på andre videregående uddannelser.

Stod det til Designskolen selv, havde tingene dog set anderledes ud:

”Vi vil da meget gerne uddanne flere. Vi elsker at uddanne designere. Men det er jo styrelsen der går ind og bestemmer, hvem der får lov og ikke får lov. Og der er jo sat et maks antal på, i forhold til optagne.”

Studiechefen for Designskolen påpeger, at hun godt forstår presset, der rammer de unge ansøgere:

” Jeg forstår godt, hvis prøverne og de høje snit lægger et pres på ansøgerne. Sådan er det jo med kvote 2.”

Efter at have fået afslag sidste år, har Sissel i år valgt også at søge en anden uddannelse, imens hun igen tager optagelsesprøven på Designskolen i Kolding.

1 2 3 4