Ifølge studiechefen for Designskolen Kolding har antallet af ansøgere til bacheloruddannelsen været stigende over en længere periode. Mængden af tilbudte studiepladser vokser dog ikke, og det lægger et pres på unge med designdrømme.
Foto: designskolenkolding.dk
Af Ida Forchhammer og Camille Scheel
”Det virker som om, at man skal være helt vildt dygtig, inden man kommer ind, og det er svært. ”
Sådan beskriver 21-årige Sissel Sofie Laurberg optagelsesprocessen. Hun er bosiddende i Kolding og skal for anden gang søge ind på Designskolen. Hun oplever processen som stressende:
”Jeg følte mig meget presset til at vise alt, hvad jeg kunne. Det føles som om, at man skal kunne mange ting på forhånd.
Ifølge studiechef for Designskolen Kolding, Jette Ladegaard Garnæs, er antallet af ansøgere gradvist steget over en længere periode. Det øger også presset for ansøgerne. Sissel udtaler:
” Det er superirriterende, at der er så få pladser. Jeg kunne selvfølgelig godt bare tænke mig, at der var plads til mig.”
Sissel er en blandt mange, der søger ind på Designskolen for anden gang. Foto: Camille Scheel
Det stigende antal ansøgere påvirker dog ikke antallet af pladser på studiet.
Designskolen er tildelt et pengebeløb, der medbestemmer hvor mange studerende, de har råd til at have. Dette kan Designskolen, ifølge studiechefen, ikke ændre på:
” Det er det antal vi har lov til at have. Der er simpelthen ikke finanskroner til mere. For nogle år siden blev mange uddannelser, inklusive Designskolen, dimensioneret. Det betød jo så, at vi ikke fik lov at optage så mange.”
Ifølge Uddannelsesministeriets hjemmeside sker dimensioneringer, når der for eksempel er ledighed indenfor faget, og hvis der er manglende praktikpladser. Særligt for design- og arkitektuddannelserne drejer det sig om en højere gennemsnitlig ledighed end på andre videregående uddannelser.
Stod det til Designskolen selv, havde tingene dog set anderledes ud:
”Vi vil da meget gerne uddanne flere. Vi elsker at uddanne designere. Men det er jo styrelsen der går ind og bestemmer, hvem der får lov og ikke får lov. Og der er jo sat et maks antal på, i forhold til optagne.”
Studiechefen for Designskolen påpeger, at hun godt forstår presset, der rammer de unge ansøgere:
” Jeg forstår godt, hvis prøverne og de høje snit lægger et pres på ansøgerne. Sådan er det jo med kvote 2.”
Efter at have fået afslag sidste år, har Sissel i år valgt også at søge en anden uddannelse, imens hun igen tager optagelsesprøven på Designskolen i Kolding.
Der mangler ikke bare kvinder i det øverste ledelseslag i IT-branchen, men også i erhvervslivet generelt. I anledningen af Women’s Week gav lokal erhvervskvinde Anita Larsen et oplæg om at være en af de få kvinder i det ellers mandsdominerede erhvervsliv.
Af Ida Forchhammer og Mille Lund Harbøll
Anita Larsen er udover at være direktør i IPW Systems også næstforperson i Fonden Business Kolding. Foto: Mille Lund Harbøll
I et interview med Kold Tidende fortæller IT-virksomheden IPW Systems’ CEO, Anita Larsen, at virksomhederne skal turde omfavne opgaven.
”Virksomhederne skal turde at møde en diversitet, som de måske ikke har prøvet før. De skal være open-mindede og gøre noget andet, end de plejer.”
Anita Larsens pointe understøttes af et analysenotat lavet af brancheforeningen Search i 2020. Ifølge notatet halter det generelt med antallet af kvinder i bestyrelser og i de øverste ledelser i danske virksomheder.
Men der er ifølge notatet god grund til at få flere kvinder på ledelsesgangene. Notatet fortæller, at internationale studier peger på, at virksomheder med bredere diversitet klarer sig økonomisk bedre end virksomheder, hvor diversiteten er lav. Selv har Anita Larsen også været opmærksom på at finde kvindelige kandidater i rekrutteringsprocesserne i IPW Systems.
Anita Larsens opfordring går imidlertid ikke kun til virksomhederne – hun mener også, at kvinderne selv kan gøre meget for at komme frem i erhvervslivet.
“Vi skal overvinde den her frygt for, at vi måske ikke er gode nok og være stolte af det, vi kan”.
Formanden for en af de lokale mountainbikeforeninger er meget imponeret over kommunens arbejde med udvidelsen af mountainbikesporet i Hylkedalen.
En del af det nye mountainbikespor i Hylkedalen. Foto: Mads Wildenhoff Pedersen
Af Mads Wildenhoff Pedersen
”Det er megafedt. Stor respekt herfra til Kolding Kommune”, siger Henrik Dunch entusiastisk, om den nybyggede del af sporet i Hylkedalen. Henrik er formand for MTB6000, en af de lokale foreninger for mountainbikere. Det nye spor er etableret af Kolding Kommune i samarbejde med Bæredygtighedshuset, der er en del af kommunens grønne omstillings-strategi.
Den nye del af mountainbikesporet, som åbnede den 2. marts, er af sværhedsgraden rød, hvilket er et niveau over resten af sporet i Hylkedalen.
Sværhedsgraderne på sporene i mountainbike minder om det, mange kender fra skipister, hvor farverne indikerer sværhedsgraden. Og det glæder Henrik, at man kan hæve niveauet med den nye tilbygning.
”Jeg har ikke selv kørt det, men nogle af de andre medlemmer har, og de siger, at det nye røde spor er mere udfordrende og sjovere, og er en klar forbedring af sporet.”
Imponerende effektivitet
Ideen til den nye del af mountainbikesporet kom fra Nanna Winbladh, som er outdoor- og formidlingskonsulent ved Bæredygtighedshuset. Nanna er ikke selv mountainbiker, men hun vidste godt, at faciliteterne ikke passede til mængden af lokale mountainbikere på sporene. Derfor kontaktede hun nogle af de lokale foreninger, blandt andet Henrik og resten af MTB6000, for at få deres input til, hvad der skulle prioriteres.
”Vi har mange mountainbikere i Kolding, og der er ikke spor nok i skoven til alle. Derfor tænkte vi, at vi også skulle lave et mountainbikespor.”
Henrik blev kontaktet i forhold til input til etableringen af den nye del af sporet i efteråret 2023. Derfor imponerer det ham meget, at kommunen så hurtigt og effektivt har klaret tilbygningen.
”De fik en ide, og så er der altså kørt på. Det er gået overraskende hurtigt.”
Pengene til projektet kommer fra en pulje, som skulle gå til stirenoveringer i Hylkedalen, hvor der ifølge Nanna var noget tilovers, og derfor var der nok til, at mountainbikesporet kunne få en tilbygning.
Inspireret af naboen
Nabokommunen Vejle har med deres mange mountainbikespor i mange år været et tilflugtssted for mountainbikeentusiaster fra Kolding.
Det arbejde, der er lavet på mountainbikesporene, i Kolding er noget at være stolt af, og som kan holde folk lokalt ifølge Henrik.
”Det betyder meget for os lokalt. Det giver os noget at være stolte af og invitere andre udefra til at komme og prøve.”
Kolding har stadig lidt vej for at kunne sammenligne sig med naboerne nordpå, men derfor kan man stadig godt være stolt af det, man har. Sporudvidelsen i Kolding betyder meget for de lokale foreninger, og derfor sætter Henrik stor pris på kommunens arbejde.
”Det bliver til vores egen lille mountainbike legeplads, så det betyder enormt meget for os.”
Bent Jørgensen, formand for Ældrerådet i Kolding Kommune, opfordrer flere ældre borgere i kommunen til at indgå aktivt i de muligheder for fællesskaber, der trods udfordringer med at finde frivillige, bliver tilbudt af både kommunen og private organisationer, såsom brugerhuse huse og seniorfestival. Disse udtalelser kommer på baggrund af en udbredt ensomhed blandt den ældre del af befolkningen.
Flora-klubben, et af de brugerhuse, der samarbejder med Kolding kommune. Billede taget af Alexander Vittrup.
Af Alexander Christian Vittrup
“Ældrerådet er sat i verden for at være de ældres vej ind i kommunens indre virke”, sådan lyder det fra Bent Jørgensen, formand for Ældrerådet. Der er også mange ældre borgere i Kolding Kommune. Det viser nye tal fra kommunen, hvor der kan ses, at der i 2023 var over 18.800 borgere i Kolding Kommune med en alder på over 65 år. Dette tal forventes at stige til over 23.000 borgere i 2035. Et stigende problem, der har plaget de ældre i samfundet, har i nyere tid været ensomhed, lyder der fra Ældresagen, hvis undersøgelser har vist, at der landsdækkende er ca. 100.000 ensomme ældre.
”Når man bliver ældre, så må man erkende, at man også bliver svagere. Det er jo sjældent, at der er nogen, der løber maraton til de dør, og så er det bare nemmere at sætte sig ned derhjemme, hvor man kan skabe sin egen lukkede verden”, siger Bent Jørgensen. Han fortsætter, ”ens verden bliver de ugeblade man læser, det fjernsyn man ser, og det kan man simpelthen blive syg af. Man skal ud og udfordres!”.
En måde, hvorpå man kan bekæmpe ensomheden blandt de ældre, er igennem forskellige initiativer foretaget både af kommunen og af private organisationer. Ældresagens hjemmeside viser forskellige lister med fællesskaber og aktiviteter og gode råd, der kan hjælpe de ældre ud af ensomhed.
”Der er en masse tilbud ude i kommunen, men udfordringen er, hvordan vi får de ældre til at lette sig fra stolen og deltage”, lyder det fra Bent, som nævner både Flora-klubben og OK-klubben, som nogle eksempler på brugerhuse for de ældre. Brugerhuse er lokaler, der bliver drevet af frivillige borgere i samarbejde med Ældrerådet, hvor der kan afholdes diverse arrangementer for de ældre borgere, der kan komme til madlavning, kortspil eller anden hygge. Bent Jørgensen nævner, hvordan det dog altid har været udfordrende at finde nok frivillige.
Han vil dog gerne påpege, at de ældre er lige så mangfoldig som enhver anden befolkningsgruppe i samfundet. Det er derfor ikke sikkert, at noget kan appellere til hele den ældre befolkning i Kolding Kommune, men blot et udsnit af de ældre i kommunen. Løsningen er at have en bred vifte med forskellige udbud, mener Bent Jørgensen. ”Vi i Ældrerådet skal sørge for, at der er noget, der skal kunne lokke i brugerhusene. Noget der giver de ældre lyst til at kigge forbi”. Ældrerådet har sammen med frivillige også de seneste år fået stablet en seniorfestival på benene.
Seniorfestivalen
De seneste tre år har Kolding Kommune og Ældrerådet holdt seniorfestival i august eller september, der er ment som en måde, hvorpå man får de ældre ud af lænestolen og med i fællesskabet. Det hele handler ifølge Bent Jørgensen om at få de ældre motiveret til at holde sig i gang. Ifølge ham er håbet. at nogle af de ældre, der ellers ville sidde derhjemme i lænestolen, vil komme til at tænke, “nårh jeg kunne jo godt lige gå derhen og se, hvad det er, det gør sgu nok ik’ ondt.”
Seniorfestivalen finder i år sted over to dage. Den først dags begivenheder finder sted i Kolding midtby, og dagen efter går turen til en af de mindre omkringliggende byer i Kolding Kommune. Målet er at sætte fokus på, hvilke muligheder og tilbud der står til rådighed for de ældre i de mindre byer.
Find de frivillige
”Frivilligheden, det er grundlaget for samfundet”, fortæller Bent Jørgensen, om vigtigheden af de frivilliges indsats for, hvordan de tilbud, som kommer fra kommunen, skal føres ud i virkeligheden. Han og Ældrerådet kalder de frivilliges indsats for “civilsamfundet”. Ifølge Ældrerådet er alle borgere en del af civilsamfundet, der er kendetegnet af den store frivillige indsats, som er karakteristisk for den fællesskab- og foreningenskultur, der er overalt i Danmark.
Brugerhuse og aktiviteter for de ældre er drevet af frivillige, og det har knebet med at finde nok, anerkender han, ”Det har været et problem at finde frivillige i de brugerhuse. Tilbuddene er der, men der skal være nogen til at drive dem”.
Formanden fortæller, om hvordan snakken om hjælp og omsorg til de frivillige flyder lyst og lundigt til generalforsamlingerne, ”men at når det kommer til valg af frivillige, så bliver der svært stille”.
Screenshot fra Flora-klubbens (en organisation for ældre borgere i Kolding) hjemmeside, der viser deres søgen efter frivillige.
Manden bag Summerbeats mener, at kommunikationen har fejlet, når det kommer til byrådets beslutning om Summerbeats-festivalen. Især når formålet har været at bidrage positivt til Koldings forsvindende byliv, og den udlægning er Venstres Jakob Ville enig i, da han undrer sig over den måde, hans kollegaer har handlet på.
Foto: Otto Christian Korse
Af Otto Christian Korse
Kolding-festivalen Summerbeats stødte på en stor udfordring tilbage i december, hvor et flertal i byrådet stemte for, at arrangementet skulle rykkes – den dom mødte kritik, hvorfor der nu er indgået en kompromisløsning, hvor Summerbeats fortsætter på Akseltorv i 2024, men dernæst rykker til Borchs Gård.
”Jeg ved godt, at det lyder som et kompromis, men det er 100% os, der har sejret. Så har man kaldt det et kompromis, fordi der er blevet kommunikeret omkring det for én gangs skyld”, lyder det fra manden bag Summerbeats, Fatih Yüksek.
Kommunikationen har været under al kritik under forløbet omkring byrådets beslutninger om Summerbeats-festivalen, og derfor dækker kompromis heller ikke helt over situationen, mener Fatih Yüksek.
”Når man siger kompromis, så lyder det som om, at begge parter har givet sig lidt – det er faktisk ikke sådan, jeg ser det. Jeg ser det som om, at vi har fået ret til at holde det, som det var, fordi vi aldrig har fået andet at vide”.
Beslutningen vækker især undren hos Faith Yüksek, fordi Koldings byliv i forvejen er hårdt ramt, hvor flere cafeer, restauranter og butikker har været nødsaget til at dreje nøglen om.
”Hvorfor gøre det endnu sværere?”
Bylivet, eller nærmere manglen på, har været en kilde til frustration for byrådets politikere, og derfor er det også ekstra unikt, at Café Stay i gentagende år har haft succes med Summerbeats, hvor op mod 1000 mennesker valfarter til midtbyen.
Selvom man har fundet en kompromisløsning, står Venstres Jakob Ville tilbage med en følelse af frustration over sine kollegaers beslutninger.
”Vi har en midtby, der er udfordret i forvejen. Hvorfor så gøre det endnu sværere? Det har jeg meget svært ved at forstå”, siger Jakob Ville, der var i byrådets mindretal, da det kom til beslutningen.
Beslutningen har overordnet set også skabt forvirring for Jakob Ville, der var skuffet over sine politiske kollegaer i byrådet, der drejede om på en tallerken.
Jakob Ville synes, det er en underlig måde at lave politik på, og så skubber den borgernes tillid til det politiske system en helt forkert retning – derfor kan beslutninger som denne fjerne tillid hos koldingenserne.
”Når man nu har truffet en beslutning om noget tidligere, så kan man ikke bare vende på en tallerken lige pludseligt. Så det er jeg skuffet over, men nu er flertallet sådan, og så må jeg bøje mig – det er sådan politik fungerer”.
Det bliver her på Borchs Gård, at Summerbeats bliver afholdt fra 2025. Foto: Otto Christian Korse
Lokalpolitiker erkender dårlig kommunikation
På den anden side af forhandlingsbordet sad blandt andre socialdemokratiets Filip Bekic Bladt, der stemte for det oprindelige forslag.
Filip Bekic Bladt erkender, at den kommunikative del af selve beslutningsprocessen har været for ringe, og det beklager han.
”Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde været skarpere på den kommunikation, både med Cafe Stay, men også de andre aktører i området og kalde dem ind og få en god og ærlig drøftelse omkring, at vi har faktisk et fedt arrangement her”, fortæller Filip Bekic Bladt.
Bladt understreger også, at man senere hen har været i dialog med Fatih Yüksek, og det har hjulpet på den løsning, man nu har fundet frem til.
Det har aldrig handlet om penge – kun bylivet
Uanset hvilken side af forhandlingsbordet man har siddet på, så er faktum dog, at Summerbeats igen i år får lov at blive afholdt på Akseltorv. Og selvom Fatih Yüksek regner med, at der kommer op mod 1000 publikumer, så har det aldrig været tiltænkt at være for profitten – det handler om bylivet.
”Da vi tænkte på Summerbeats for tre år siden, tænkte vi, det skulle være noget, der bidrog til livet i midtbyen – derfor har vi aldrig solgt mad på pladsen, bortset fra vores VIP-område”.
Derfor var nøglerne til Summerbeats formentligt også blevet drejet om, hvis det handlede om profit fremfor byliv, fortæller Fatih Yüksek.
”Vi gør ikke det her for at tjene penge. Vi gør det, fordi vi selv vil det, og vi vil byen det bedste. Hvis det var for at tjene penge, så havde vi nok droppet det efter det første år”.
Alt i alt har hele sagaen omkring byrådets beslutninger været en stor kæp i hjulet for kampen for Koldings byliv. Om man er til EDM-musik eller ej, har Summerbeats hjulpet på at være et samlingspunkt i bylivet, også blot for én aften.
Derfor ærgrer det Fatih Yüksek, at kommunikationen mellem byrådet og borgerne har været så dårlig, for man kunne sagtens have indgået en kompromisløsning, der ikke kastede alverdens diskussioner af sig.
”Havde man kommunikeret det ud lige efter sidste års Summerbeats, så havde vi højest sandsynligt fundet frem til den nye dom – bare uden at politikkerne var rendt ind i en shitstorm. Og det er sådan set det, jeg synes er ærgerligt”, afslutter Fatih Yüksek.
I år bliver det to udenlandske DJ’s, der skal sætte gang i festen, og de har hver især Danmarks samlede befolkningsantal som månedlige lyttere på Spotify.
Derudover kommer der også et stort dansk navn til Akseltorv til sommer, og det skal hjælpe med at hive folk til Kolding midtby, hvor det forventes, at der kommer op mod 800 betalende gæster samt 200-300 ekstra, der kigger på, lytter med og fester løs udenfor hegnet.
Kold Tidende er et lokalt nyhedsmedie, der rapporterer fra Kolding Kommune i perioden 3. – 7. marts 2024. Vi beskæftiger os særligt med kultur, erhvervsliv, miljø, uddannelse og sport.
Redaktionen består af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
